En ny plan fra Egedal Kommune skal mindske problemerne med oversvømmelser rundt om i Egedal for eksempel i Værebro Ådal. (Foto MS)

En ny plan fra Egedal Kommune skal mindske problemerne med oversvømmelser rundt om i Egedal for eksempel i Værebro Ådal. (Foto MS)

Plan skal mindske oversvømmelser i fremtiden

En ny plan skal minimere problemerne med oversvømmelser i Egedal Kommune i fremtiden. Formand tilbageviser dermed kritikken af, at kommunen ikke gør noget

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

I den seneste tid har der været kritik af Egedal Kommune og deres håndtering af oversvømmelserne i Værebro Ådal. Kritikken kommer fra Å-lauget for Værebro Å. Som man har kunnet læse her i avisen, mener å-lauget ikke, at kommunen har gjort noget ved problemet.
I et skriftligt svar på nogle skriftlige spørgsmål, som lokalavisen Egedal har stillet formanden for Teknik- og miljøudvalget Ida Bode (SF), siger hun blandt andet:
"Egedal Kommune har faktisk gjort meget – og gør endnu mere på det her område, men der er ikke nogle lette løsninger,? siger hun og fortsætter:
"Vi arbejder langsigtet. Politikerne i Egedal Kommune har netop besluttet at bevilge 3,1 millioner kroner til at gennemføre en klimastrategiplan for hele kommunen - en række forundersøgelser - der skal dokumentere, hvordan vi bedst håndterer såkaldt monsterregn i fremtiden. Det er afgørende vigtigt, at vi har tilstrækkelig viden om problemet, før vi handler. Vi skal eksempelvis finde ud af, hvordan vi bedst styrer regnvandet de rigtige steder hen."
"Vi har også besluttet at etablere et vådområde i Værebro Ådal til 7,8 millioner kroner, som primært skal nedbringe kvælstofudledningen til Roskilde fjord, men også kan tage toppen af oversvømmelserne i ådalen," siger altså Ida Bode.

Statslige penge

Vådområdet bliver betalt af statslige midler. De lodsejere, der bliver berørt af vådområdet, vil få en økonomisk kompensation, men projektet kan ikke gennemføres, hvis lodsejerne ikke vil være med.
Egedal Kommune arbejder også mere lavpraktisk, fortæller formanden. Man forsøger at få flere borgere til – med økonomiske tilskud - at investere i såkaldte regnvandsfaskiner, der kan tilbageholde regnvand, når det regner kraftigt.

Urenset spildevand

I diskussionen om oversvømmelserne i Værebro Ådal er det også blevet fremført, at en del af det vand, der kommer ud i ådalen, når der sker oversvømmelser, er blandt andet urenset spildevand. Det er spildevand, der bliver lukket ud af rensningsanlæggene, fordi anlæggene ikke kan nå at rense de store mængder, når der er voldsomme regnskyl. Det vil altså sige, at vand, der er fyldt med bakterier og natur-fremmede stoffer, kommer ud i et naturområde, hvor der i undergrunden er grundvand. Dette vand bliver pumpet op af Københavns Energi. Derfor kan man stille sig selv det spørgsmål, om det er klogt at lave et overrislingsområde, hvor det urensede spildevand ligger og synker ned i jorden.
"Vi ønsker bestemt heller ikke, at vådområder skal overrisles med urenset spildevand. Der er tale om, at det nogle få gange om året regner så kraftigt, at der sker overløb med meget, meget fortyndet spildevand uden om spildevandsanlægget," siger Ida Bode og fortsætter:
"Generelt har vandmiljøet det altså rimeligt godt. En undersøgelse fra Naturstyrelsen viser, at vandet har en kvalitet fire, hvor målet i den nationale vandplan er fem. Helt friskt bjergvand er på niveau syv. Husk i øvrigt, at Københavns Energi i tilfælde af oversvømmelser i området, har styrket overvågningen af drikkevandsboringerne for at sikre, at drikkevandet er helt rent," slutter Ida Bode.

Publiceret 24 April 2012 07:00