Her ses et foreløbigt fredningskort fra Danmarks Naturfredningsforening. (Foto: DN)

Her ses et foreløbigt fredningskort fra Danmarks Naturfredningsforening. (Foto: DN)

Nu skal Værebro Ådal fredes - igen

Det første skridt mod at Danmarks Naturfredningsforening og Egedal Kommune vil rejse sag om fredning af Værebro Ådal er taget. Dybt ulogisk mener Ålaug

Af
Af Mette B. Sørensen

Skal, skal ikke. Det er år siden, en fredning af Værebro Ådal først var på tale - ja, faktisk vedtog byrådet i Egedal tilbage i juni 2008 at være medstiftere af en fredningssag for et 1164 ha stort område af Værebro Ådal. Dengang blev det dog ikke til noget, men nu er en fredning igen kommet på tale.
Endnu engang har Danmarks Naturfredningsforening (DN) nemlig valgt at spørge kommunen, om man vil være med til at rejse en fredningssag - denne gang drejer det sig dog “kun” om et 612 ha stort område.
Formålet med fredningen er ifølge DN's fredningsforslag “...at sikre de landskabelige kvaliteter, at forbedre de biologiske værdier samt at sikre gode adgangsmuligheder for offentligheden.”

Trampestier og plejeplan

Hos Værebro Ålaug klinger det dog hult.
“Som udgangspunkt har vi ikke noget imod, at folk kan tage ud i ådalen og nyde naturen, så længe de passer godt på den. Men den mulighed har de også allerede i dag, der er jo masser af stisystemer. Og hvis de gerne vil have mere offentlig adgang, kan man jo sagtens lave nogle løsninger som for eksempel at opføre fugletårne, som folk kan bruge som et udflugtsmål, og det kan gøres til en langt billigere penge” siger Keld Stenlien Hansen, talsmand for ålauget i fredningssagen og fortsætter:
“Vi kan ikke forstå, at man vil pålægge kommunen en så stor udgift som den her fredning vil være.”
Med til fredningsforslaget hører en plan om at anlægge 14 kilometer nye trampestier med en anlægsudgift på 55.000 kr. og en årlig driftsudgift på 12.000 kr. samt en decideret plejeplan, som administrationen vurderer til at koste mellem 70-150.000 kroner, som dog skal fordeles mellem Roskilde og Egedal Kommune. Hertil skal lægges erstatningsudgifter til de berørte lodsejere på lidt over to millioner kroner, heraf er kommunens andel omkring 250.000 kr.

Husk oversvømmelserne

Hos Ålauget mener man, at ressourcerne hellere burde bruges på problematikkerne omkring oversvømmelserne af ådalen.
“I forbindelse med et projekt med at udvide åen, kan man risikere at komme i kambolage med fredningen, det kan sagtens gå hen og blive et problem. Samtidig kan jeg ikke forstå, at man ikke kigger på problematikken med oversvømmelser først, fordi de kan gøre at ådalen fuldstændig skifter karakter. På den måde kan fredningen gøre fuldstændig det modsatte af, hvad den er tiltænkt. Reelt vil en fredning betyder, at man får en dårligere natur med offentlig adgang,” siger Keld Stenlien Hansen, som heller ikke tror på, at beregningerne omkring erstatningerne til lodsejerne holder.

Spørgsmål om indflydelse

Ifølge formand for Planudvalget, Ib Sørensen, der torsdag var med til at stemme forslaget videre i den politiske mølle, er der dog ikke noget modsætningsforhold - eller nogen sammenhæng for den sags skyld - mellem problematikkerne vedrørende Værebro Å og en fredning af ådalen.
“Det er en sammenblanding af interesser og det er forståeligt nok, at man blander tingene sammen, når man er landmand, men det har intet med hinanden at gøre,” siger Ib Sørensen, som synes det generelt kan være svært at finde hoved og hale i hele å-problematikken, når de forskellige parter taler med “snævre interesse-tunger”.
“Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt en fredning er en god ide eller ej. Det er også et spørgsmål om at have indflydelse,” siger han om Planudvalgets beslutning om at sende forslaget om at være medstiftere af fredningsforslaget videre til økonomiudvalget og senere kommunalbestyrelsen.
Vælger politikerne at sige nej til at deltage i fredningsarbejdet, er der nemlig intet til hinder for at DN blot for sig selv rejser en fredningssag.
“Generelt er det positive ved en fredning, at borgere, der ikke bor naturskønt eller tæt på naturen, får adgang til naturen på en anden måde,” siger Ib Sørensen.

Roskilde takker også ja

Også hos Teknik- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune har fredningssagen været oppe og vende, og her har man ligeledes valgt at sige ja tak til at være medstiftere af fredningsforslaget.
”Vores mål med fredningen er at bevare landskabet i ådalen ved at sikre, der skal en tilladelse til at bygge og til at dyrke afgrøder, der spærrer for udsigten. Samtidig kan vi forbedre vilkårene for biologien i området ved at vi får ret til at lave naturpleje på privatejede arealer, fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget Torben Jørgensen.

Helt færdig om fem år.

Selvom en fredning af ådalen har været et tilbagevendende emne i årevis nu, tror Ib Sørensen på, at der kan ligge en færdig beskrivelse klar indenfor to år og at hele projektet kan være søsat om højst tre til fem år.
Før Egedal Kommunes rolle helt kan afklares i fredningsforløbet skal sagen dog lige en tur forbi dels Økonomiudvalget og dels en godkendelse i Byrådet. Lige så vel som at DN skal blive enige med sig selv om denne gang at gennemføre en fredning.

null

Publiceret 12 February 2013 06:00