Fredning af Ådalen - godt eller skidt?

Lokalavisen har inviteret Danmarks Naturfredningsforening og lodsejer Jan Hansen på en gåtur rundt i Ådalen til en snak om den kommende fredning - de er enige om én ting, at være principielt uenige

Af
Af Mette B. Sørensen

"Jeg siger bare, hvorfor frede noget, som bliver oversvømmet af kloakvand. Hvorfor ikke løse problemet med kloakvand først."
Jan Hansen er lodsejer i Veksø og kan se frem til at få mere end halvdelen af sin 126 hektar store grund fredet, hvis fredningsforslaget af dele af Værebro Ådal fra Danmarks Naturfredning går igennem.
Sammen med sin kone, Annie Hansen, den lokale formand for Danmarks Naturfredning (DN) Jørgen Bengtsson samt Christina Steenbeck, fredningsmedarbejder i DN og udarbejder af fredningsforslaget har han invilliget i en gåtur rundt i Ådalen til en snak om fredningen, som han ikke nærer varme følelser for.
Det gør til gengæld fredningsmedarbejder Christina Steenbech.
"Du har jo svaret, når du står og kigger ud over den smukke udsigt, du har der," svarer hun Jan Hansen, peger ud over Ådalen og fortsætter:
"Det her er ikke en eller anden fuldstændig unik, sjælden og enestående naturperle i Danmark. Det er ikke det, det handler om, når vi skal frede her. Det er de andre ting. Det er adgangen, det er muligheden for naturpleje, det er din fremtidssikring af, at det landskab ligger sådan der om 50 år. Hvis ikke du har den fredning, så har du næsten en sikring af, at det ikke kommer til at blive liggende uberørt."
Hun er kommet i Ådalen i mange år, og mener at der er blevet bygge meget i området bare de seneste 15 år. Det er blandt andet det "byggeboom", hun gerne vil have stoppet med en fredning.

Sump vs. beskyttet natur

Jan Hansen kan omvendt ikke se, hvor det er, der overhovedet er mulighed for at bygge på de 612 hektar, man gerne vil have fredet.
"Det jeg har imod det her, det er, at man vil frede en sump, som bliver værre og værre," siger han.
"Det er jo ikke en sump. Det er paragraf 3 beskyttet natur," indskyder Christina Steenbech indædt.
"Det er jo en sump, Christina, for det oversvømmes hele tiden. For 20 år siden gik der køer på samtlige enge herfra og hele vejen ud forbi Gundsømagle. Hvis du går turen i dag, så finder du ikke en ko. Det er slut. Det er høje tagrør, det er søgræs, det er pilebuske, det hele er vokset til," argumenterer lodsejeren og fortsætter:
"Det jeg kan se, der er sket, i de 20 år jeg har boet her, Christina, det er, at vi er gået fra at have nogle flotte afgræssede enge til at have en stor sump med tagrør."

Vil have vandet væk

Det er de evindelige våde områder i Værebro Ådal, som gennem årene kun er blevet større, der danner grobund for modstanden mod fredningen hos flere lodsejere - også hos Jan Hansen.
"Den her fredning er ikke på naturens præmisser. Hvis det var på naturens præmisser så sørgede I for at kæde oversvømmelserne og fredningen sammen, så vi fik noget ordenligt natur hernede, hvor vi kan afgræsse arealerne," siger Jan Hansen.
Kan I koble tingene sammen, Christina?
"Nej, Jeg har undersøgt det. Jeg kan kun med den her fredning arbejde indenfor naturbeskyttelseslovens rammer, det andet er spildevandsplanlægning."
Christina Steenbech har arbejdet på fredningsforslaget i årevis, og problematikken med vandet og de sumpede arealer i Ådalen er absolut ikke ukendt for hende. Og selvom det ikke er noget, der influerer på ønsket om at frede dele af Ådalen, så forstår de to natur-entusiaster udmærket lodsejernes frustrationer.
"Vi har ikke noget imod at løse problemet med at forbedre vandafledningen, så længe det ikke er naturskadelige," siger Jørgen Bengtsson og fortsætter:
"Vi anerkender, at I har et problem, men vi har ikke nogen midler til at gøre noget ved det."

Fordele ved fredningen

Til gengæld mener de to medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, at det nuværende fredningsudkast rummer flere fordele for de berørte lodsejere. Blandt andet muligheden for, at kommunen kan lave såkaldt naturpleje på de berørte arealer, fortæller Christina Steenbech og siger:
"Det er jo pligt til fra kommunerne, at lave en indsats mod invasive arter. Det må du da være glad for?"
"Det har jeg sgu selv klaret. Jeg har ikke nogen bjørneklo, jeg har selv fjernet den," svarer Jan Hansen, hvis tiltro til effektueringen af den kommende naturpleje kan ligge på et meget lille sted.
"De kan jo ikke engang passe de grønne områder i Veksø," siger han.
Christina Steenbech har dog flere fordele, hun gerne vil fremhæve:
"Derudover får i mulighed for at få medindflydelse, ikke bare på jeres egen jord, men på hele det fredede område. For hvis fredningen går igennem, bliver der stiftet et naturplejeråd, hvori der skal være lodsejere repræsenteret. Det vil sige, at den vej igennem får I faktisk et organ, hvor I kan få indflydelse på, hvad der sker i hele ådalen," påpeger fredningsmedarbejderen og fortsætter:
"En sidste fordel, som jeg vil fremhæve, det er, at man får en tryghed for, at man ikke får en nabo, som deponerer biler eller begynder at bygge store haller eller finder på andre ting, hvor man tager sig til hovedet. For en ting er, at her er smukt i dag, men I har ikke nogen garanti for, at det bliver ved med at se sådan ud. Den eneste garanti for det er gennem en fredning."

Uenige om præmissen

"Jeg har heller ikke principielt noget imod den fredning, og jeg har heller ikke noget imod de trampestier eller fugle tårne. Det jeg har noget imod, det er den type natur, man vil frede," siger Jan Hansen.
"Det er det, man kalder hverdagsnatur," indskyder Christina Steenbech, som efter to timers snak ikke har fået overbevist Jan Hansen om det fantastiske ved fredningsforslaget.
De to parter er dog enige om en ting - at være principielt uenige i præmissen for en fredning af dele af Ådalen.

Publiceret 30 April 2013 11:00