Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rikke Mortensen: Glad for valget - skuffet over konstitueringen

Vi er ikke tilfredse med ikke at få en formandspost, siger den radikale spidskandidat

Med 11,6 procent af stemmerne fik Det Radikale Venstre et flot valg. Resultatet er en fremgang på 1,2 procentpoint, og skaffer partiet et ekstra mandat, så byrådsgruppen nu bliver på tre medlemmer.

Det er Rikke Mortensen, den radikale spidskandidat, naturligvis glad for:

“Vi glæder os over et virkelig godt resultat. Jeg tror det især er på børne- og skoleområdet vi har vundet”, siger hun dagen derpå.

“Nu får vi en gruppe ind, der alle brænder for skoleområdet. Det er to virkelig dygtige folk”, siger hun, med henvisning til Helle Anna Elisabeth Nielsen og Jacob Peter Loessl, der begge blev nyvalgte.

“Mit fokus er nu på at veksle det gode resultat til maksimal indflydelse.”

Men der er til gengæld ingen glæde at spore over konstitueringen, som den faldt ud natten til onsdag.

“Det er vi ikke tilfredse med. Vi blev større end de konservative, men fik ingen formandsposter.”

Rikke Mortensen henviser til, at Det Konservative Folkeparti gik tilbage, fra fire til to mandater, og beholdt formandsposten i Kultur- og Erhvervsudvalget. Mens Radikale med tre mandater måtte nøjes med næstformandsposten i Familieudvalget.

Publiceret: 22. November 2017 12:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal