Rikke Mortensen ønsker et byråd, som i højere grad tør vise uenighed også i det offentlige rum.
Rikke Mortensen ønsker et byråd, som i højere grad tør vise uenighed også i det offentlige rum.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rikke Mortensen vil gøre op med et “lukket” Egedal-byråd: “Nedsæt et “ad hoc-udvalg” med politikere og borgere

Spidskandidaten for Radikale Venstre vil have et nyt udvalg til at løse eller komme med forslag til diverse problemstillinger. Forslaget møder ikke opbakning fra V og S

Valgkampen spidser for alvor til i Egedal Kommune, og traditionen tro fyger det frem og tilbage med kontante holdninger og en skærpet tone.

Senest har Rikke Mortensen, spidskandidat for Radikale Venstre, forfattet et læserbrev på Lokalavisens hjemmeside og facebookside, hvor hun kort og godt skriver, at “der er noget rivende ravende ruskende galt i Egedal Byråd”.

Hun underbygger det med, at der i Egedal er en konsensuskultur og lukkethed, som har præget byrådet de seneste fire år. Hun efterlyser derfor en ny politisk kultur, hvor borgerne får mulighed for at komme tættere på politikerne, når beslutninger tages.

Helt konkret foreslår Rikke Mortensen, at man i henhold til Styrelsesloven tager paragraf 17 stk. 4 i brug og nedsætter et såkaldt “ad hoc-udvalg” bestående af borgere og eventuelt politikere til at løse eller komme med forslag til diverse problemstillinger.

“Det handler om, at borgerne skal komme til orde og få mere indflydelse. De skal have en følelse af, at de kan påvirke politiske beslutninger. Byrådet i Egedal skal stille døren på klem og i højere grad involvere borgerne. Det er vejen frem,” siger Rikke Mortensen, der mener, at kommunen kæmper med flere sager, hvor et rådgivende eller forberedende udvalg kan støtte byrådet.

Borgerne skal inddrages

“Se på hele problematikken omkring Værebro Å. Her kunne repræsentanter fra lodsejerne eksempelvis blive en del af et udvalg, så man kan få en bredere samling. Jeg forestiller mig ikke nødvendigvis, at udvalget skal følge en hel byrådsperiode, men det skal bringes op på linje med fagudvalgene. En anden model er at gøre det muligt for borgerne at få en konkret sag behandlet, hvis eksempelvis 100 eller 200 borgere har indstillet sagen til behandling i byrådet,” siger Rikke Mortensen.

Hos Ib Sørensen, spidskandidat for Socialdemokratiet i Egedal, møder forslaget ikke den store opbakning.

“Der er som sådan ikke noget nyt under solen. Rikke Mortensen taler om borgerinddragelse, og det har vi før haft i Egedal-regi som udvalgsform. Den mulighed ligger der stadig for en kort periode, hvis et fagudvalg har brug for støtte, men vi kan ikke oprette sådan et udvalg over en lang periode. Det vil have for store omkostninger i forhold til administrationen. Jeg vil hellere bevare de nuværende udvalg og arbejde på at gøre dem bedre,” siger Ib Sørensen, som ikke kan genkende kritikken om et “lukket” byråd.

“Nej, det synes jeg ikke er rigtigt, og jeg kan slet ikke forstå, at det budskab kommer fra Rikke Mortensen, der selv har været en del af byrådet de seneste fire år og kender til de opgaver, som et byråd skal løse. Opgaver, som er påkrævet af os,” siger Ib Sørensen.

Egedal-borgmester Karsten Søndergaard kan ikke se behovet for et “ad hoc-udvalg”.

“Jeg mener, at borgerne i Egedal er bedst tjent med et byråd, som kan samarbejde og opnå holdbare resultater til gavn for flest mulige borgere. Det virker lidt som om, at vi skal være uenige, blot for at være uenige. Alle i byrådet er enige i, at vi skal have borgerinddragelse. Det behøver vi ikke oprette et specielt udvalg for. Vi har netop udfærdiget en ny Børne- og Ungepolitik, hvor de unge har deltaget i tilblivelsen. Sådan skal vi blive ved med at arbejde,” skriver Karsten Søndergaard i et svar til Lokalavisen Egedal.

Borgmester Karsten Søndergaard mener til gengæld, at borgerne i Egedal er bedst tjent med et byråd som kan samarbejde og opnå holdbare resultater til gavn for flest mulige borgere
Borgmester Karsten Søndergaard mener til gengæld, at borgerne i Egedal er bedst tjent med et byråd som kan samarbejde og opnå holdbare resultater til gavn for flest mulige borgere

Kommer rundt i kommunen

Her gør han det også klart, at der for ham at se hverken er sammenhæng eller substans i kritikken fra Rikke Mortensen.

“Hun skriver eksempelvis, at vi skal have en borgmester, som tør invitere borgerne tættere på og gå forrest for en ny vej for Egedal. Rikke burde have opdaget, at jeg ikke har gjort andet siden jeg overtog borgmesterjobbet den 1. februar. Jeg sætter en ære i at komme rundt i hele kommunen og tale med borgere, medarbejdere, erhvervsdrivende og foreninger,” skriver Karsten Søndergaard.

Socialdemokraten Ib Sørensen kan ikke genkende kritikken fra Rikke Mortensen.
Socialdemokraten Ib Sørensen kan ikke genkende kritikken fra Rikke Mortensen.

Publiceret: 15. November 2017 05:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Kommunevalget: Her er din stemmeseddel
Kommunevalget: Her er din stemmeseddel