Jan Schou er klar med stort show med blandt Keld & Hilda og Bjørn Tidmand. Pressefoto
Jan Schou er klar med stort show med blandt Keld & Hilda og Bjørn Tidmand. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så er der gallashow på Ganløse Kro

Så er Terre des Hommes og Jan Schou klar med gallashow på Ganløse Kro 4. marts. Det er 9. gang, at Terre des Hommes afholder gallashow på Ganløse Kro til fordel for nødlidende børn i den store verden.

“Vi kan ligeså godt grine, synge og hygge os, mens vi samler ind. Ikke alle indsamlinger behøver at bestå af girokort, sms og raslebøsser. Så derfor har vi sammensat et festligt show, som starter med det store kolde bord klokken 12 og et glad dansk festligt og underholdende show med kendte danske kunstnere fra klokken 14 til 17.

Samtidig er der et overdådigt gavebord, der skal tømmes med alt fra rejser til grydelapper,” skriver Terre des Hommes og Jan Schou i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet kunstnere som Mickey Pless Orkester, Keld & Hilda Heick, Anette Oksenbøl, Martin Knudsen, Liselotte Krogager, Bjørn Tidmand, Anne Karin Broberg, Michel Castenholt, Rasmus Krogsgaard, Lisbeth Kjærulff og tryllekunstneren Henning Nielsen, der optræder.

Publiceret: 09. Februar 2018 11:04

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal