Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Gymnastikopvisning i Ganløse fyldt med eventyr

Ganløse Gymnastik har haft opvisning med mystik og eventyr

Ganløse Gymnastik trak i lørdags endnu engang fulde huse til foreningens forårsopvisning, hvor hovedtemaet var 'eventyr'. pirater, prinsesser og leoparder.

Udenfor var vejret frysende koldt som i eventyret om Snedronningen. Men inde i Ganløse Hallen, hvor samme eventyr blev udfoldet af et hold springgymnaster, var både luften og stemningen dejlig varm. De farverige forårsgrene i store spande varslede om lysere tider, og foreningens instruktører havde været i det kreative hjørne og udnyttet eventyrtemaet på alskens forskellige måder.

Ganløse Gymnastik har de sidste par år haft succes med at have en overordnet ramme om forårsopvisningen, og temaet udvælges blandt en masse forslag, som instruktørerne selv har budt ind med.

Kejsere og kattekillinger

Kejseren kom også forbi hallen. Kejseren i al sin vælde smed nemlig under stor jubel kåben, mens kulde og alvor flygtigt sneg sig ind i form af Den lille pige med svovlstikkerne. Hun dansede sig i døden, da det ikke lykkedes hende at få afsat sine varer.

Temperaturen steg dog betragteligt igen, da zumbadanserne iført leopardprint kastede sig ud i en fyrig Tarzan-dans. Sebastians velkendte tema til Hodja fra Pjort ledsagede de allermindste i deres lege med skatte og flyvende tæpper, og prinsesserne på ærterne kunne både danse og hoppe på alle de tykke madrasser. Fra Aristocats kom en flok søde og adrætte killinger, der stod på spring for at vise deres evner indenfor både akrobatik og de mere graciøse bevægelser.

Oplever fremgang

Ganløse Gymnastik oplever i disse år stor søgning på springholdene, og derfor var det heller ikke tilfældigt, at opvisningen blev afsluttet af DGI's Landsdelshold for 10 til 14årige. Gæsteholdet kan alle fra Nordsjælland søge optagelse på, hvis de opfylde nogle springtekniske krav og er aktive i en forening. Holdet passede med dets pirattema perfekt i opvisningens rammer og leverede en fejende finale med masser af spring, rytmeserier og drabelige sabeldueller.

Publiceret: 20. Marts 2018 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt