Koncentration over bordene. Der blev spillet i alle krogene på Toftehøjskolen
Koncentration over bordene. Der blev spillet i alle krogene på Toftehøjskolen
Foto: due.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Herlig weekend for spillefuglene

Brætspils-festival blev et stort tilløbsstykke

Der blev raslet med mange terninger, flyttet rundt med talrige brikker og figurer og gennemført adskillgie ivrige diskussioner på Toftehøjskolen i weekenden

Spillefuglene havde indtaget skolens lokaler, i form af Brætspilfestivalen 2018. Og der blev gået til den i alle krogene på skolen fra fredag til søndag, og alle aldre var repræsenteret, fra de helt små til de ældre.

Der blev spillet et hav af vidt forskellige spil, fra Ludo til strategiske krigsspil og hyggelige familiequiz-spil, der var noget for enhver smag.

Lørdag var der åbent hus, og her kiggede rigtig mange børnefamilier forbi for at deltage i festivalens Børnehjørnet. Her kunne man nemlig prøve et utal af forskellige børne- og familiebrætspil.

Som noget nyt var der også i år mulighed for at spille rollespil for børn og for at male en rollespilsfigur, man kunne tage med hjem.

En del af festivalens gæster overnattede hele weekenden på skolen og fik ikke meget søvn, da der også blev spillet til langt ud på de lyse morgentimer.

Det var fjerde gang, at Brætspilfestivalen fandt sted, så Ølstykke er virkelig kommet på landkortet for den sejlivede tradition. 165 var med denne gang, de fleste deltagere fra lokalområdet, men på festivalen deltog der blandt andet også folk fra Struer og Odder i Jylland.

På åbent hus lørdag var der mulighed for flere hyggelige aktiviteter i Børnehjørnet.
På åbent hus lørdag var der mulighed for flere hyggelige aktiviteter i Børnehjørnet.
Publiceret: 29. Januar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal