Der var julelys i øjnene på store og små.
Der var julelys i øjnene på store og små.
Foto: Jacob Röh.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Julen blev skudt i gang med juletræ, Onkel Reje og Lis & Per

Børn og voksne havde en herlig weekend i Egedal Centret

Der var jul, fest og hygge for alle pengene i Egedal Centret i weekenden.

Både fredag og lørdag var der arrangementer, der trak både børn og voksne til.

Fredag blev juletræet tændt, og Egedal Blæs fra Egedal Musikskole spillede julen i gang på Søløvetorvet. Borgmester Karsten Søndergaard holdt tale, og julemanden kiggede forbi og uddelte godteposer.

Og så var der gæster fra Ramasjang, nemlig Onkel Reje, der underholdt med et festligt show fra scenen på Centertorvet.

Lørdag fortsatte festen, med Lis & Per. De sang julesange fra deres cd ”Snemandens Jul” på Søstertorvet.

Lis & Per er nogle af landets mest populære dansktop-solister, og nogle af de mest spillede kunstnere på landes lokalradioer, og har gennem årtier sunget sig ind øverste placering på Dansktoppen og i hjerterne på danskerne.

Duoen er især kendt og elsket for deres iørefaldende sange om venskab, kærlighed og sammenhold.

Altsammen ikke så tosset på en kold novemberdag. Det var da også tydeligt, at mange kom for at nyde en musikalsk oplevelse, som op til jul kan være med til at live op på en ellers grå og trist hverdag.

due

Lis & Per tog kegler om lørdagen.
Lis & Per tog kegler om lørdagen.
Foto: Kurt Terkelsen.

Publiceret: 27. November 2017 10:26

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt