Der blev grint og knoklet en del igennem, da rap-sangen endelig skulle fyres af.
Der blev grint og knoklet en del igennem, da rap-sangen endelig skulle fyres af.
Foto: due.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Rappen var løs i Slagslunde

Sangeren og musikeren Andreas Seebach lærte elever hvordan man skruer et rap-hit sammen

“Vi kender en person, som elsker Tobleron'. Han er en rigtig Spiderman - og er damernes mand”.

Teksten efterfølges af et stort latterbrøl. Det er tirsdag middag, og eleverne i 6. klasse på Slagslunde Skole er godt i gang med et intensivt kursus i hvordan man skruer en god rap-tekst sammen.

Sangeren og musikeren Andreas Seebach er på besøg, og han har givet prøver på hvad rapmusik er og kan - og nu er det elevernes tur til at lege tekstforfattere.

Hvor de har besluttet at skrive om en af eleverne selv, og det giver anledning til gode grin, men også en del grublerier:

“Det er rigtigt spændende. Især når man kan finde nogle sjove tinge frem og finde på nogle ord, der giver mening”, lyder det fra gruppen af “komponister”.

For Andreas Seebach er sagen klar, når det handler om at definere en god rap-sang:

“Du skal give noget af dig selv. Du kan ikke bare gemme dig, men finde din egen personlige ånd frem. Som publikum skal man kunne mærke rapperen.”

Det får de unge lov til at bevise, at de kan, med en lille koncert senere på dagen, hvor de optræder på skift.

Workshoppen er arrangeret af Koda, der har udvalgt 14 professionelle musikere, der skal besøge skoler landet over for at skrive en spritny sang sammen med eleverne. På den måde kan eleverne opleve hvilken type arbejde, der ligger bag.

I løbet af dagen fik eleverne mulighed for at opleve, hvordan akkorder, tekst, rytme og tanker kan koges sammen til en færdig sang.

Du skal give noget af dig selv. Du kan ikke gemme dig, lød det fra rapperen Andreas Seebach.
Du skal give noget af dig selv. Du kan ikke gemme dig, lød det fra rapperen Andreas Seebach.

Publiceret: 25. Oktober 2017 08:49

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt