Så klipper vi snoren - 1-2-3... Borgmester Karsten Søndergaard (V) og udvalgsformand Vicky Holst Rasmussen (Soc.) indviede sammen Familiehuset.
Så klipper vi snoren - 1-2-3... Borgmester Karsten Søndergaard (V) og udvalgsformand Vicky Holst Rasmussen (Soc.) indviede sammen Familiehuset.
Foto: Julie Larsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Velkommen i Familiehuset

Huset, der døgnet rundt skal kunne hjælpe udsatte unge og familier, blev indviet mandag

En længe ventet bygning i Stenløse Syd er nu taget i brug.

Egedal Familiehus hedder det, og det skal kunne hjælpe unge og familier, der har brug for støtte i hverdagen. Mandag eftermiddag blev huset indviet under stor festivitas.

“Familiehuset har været værd at vente på, og er en del vores helhedsplan for arbejdet med at sikre gode vilkår for socialt udsatte i Egedal Kommune”, siger Vicky Holst Rasmussen (Soc.), formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Egedal Familiehus vil være åbent hele døgnet, 365 dage om året og være bemandet med en række medarbejdere, som bruger tiden indtil 1. december med at gøre huset klar til, at de første borgere tager det i brug.

Huset er opført med to familieboliger og tre værelser til unge. De kommende beboere kan overnatte efter behov, og der er skabt særlige rum til samtaler og lektiehjælp og til madlavning og kreativitet, og for de unge er der også et særligt gamer-rum, hvor de kan få en pause.

“En god investering”

“Vi og især jeg i Social- og Sundhedsudvalget glæder os meget over, at det nu længe ønskede Familiehus er en realitet. Nu behøver vi ikke længere sende flere borgere end nødvendigt videre til forskellige tilbud, ofte langt fra deres dagligdag, daginstitution, skole og arbejde”, sagde Vicky Holst Rasmussen i sin tale ved indvielsen mandag.

“Ved at etablere Familiehuset i eget lokalmiljø sikrer vi, at børnene og de unge har en større mulighed for at opbygge sociale relationer i deres lokalområde, samtidig med, at det vil give medarbejderne nogle socialpædagogiske arbejdsmuligheder.”

Borgmester Karsten Søndergaard (V) fremhævede i sin tale, at huset har været undervejs i tre år.

“Vi tror på, at etablering af et Familiehus er en god investering. Ikke mindst for de Egedal-borgere, der får brug for husets muligheder og tilbud.

Processen med at få designet og tegnet et Familiehus, der kunne efterleve de ønsker og behov, medarbejdere og politikere havde defineret, blev skudt i gang i samarbejde mellem de medarbejdere, der skal arbejde i huset, og tegnestue Signal, som gik sammen om at forme den pædagogiske vision. Dernæst gik administrationen i gang på tværs af fagcentre med at afdække, hvilke muligheder der var for opførelse af et Familiehus. De fremlagte forslag blev efterfølgende behandlet i byrådet, og derefter var beslutningen om Egedal Familiehus truffet og besluttet opført her i Barnekæret nummer 2.”

Karsten Søndergaard takkede alle de involverede parter i byggeriet, og erklærede huset for åbnet. Sammen med Vicky Holst Rasmussen klippede han den røde snor over, og så var der rundvisning i de flotte, nye lokaler.

Familiehuset har været tre år undervejs, og skal hjælpe udsatte unge og familier.
Familiehuset har været tre år undervejs, og skal hjælpe udsatte unge og familier.
Foto: due.

Publiceret: 14. November 2017 09:26

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere