Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Velkommen til Balskøbing - byen, hvor alt kan ske

Masser af aktiviteter bød sig til, da Balsmoseskolen slog dørene op til temaugen “Balskøbing”

Der er alt andet end kedeligt i Balskøbing. Det er faktisk en by hvor alt kan ske.

Der er boder med gode loppe-tilbud - bøger, spil, tøj og meget andet.

der er tv-skærme med underholdning.

Der er cafeer med salg af alt mellem himmel og jord - som velduftende pandekager, slik, is og meget andet godt.

Der er kunstudstilling, der er underholdning med dans -ja, man kunne blive ved.

Sådan er det hver gang, at Balsmoseskolen omdanner sig selv til en hel by. En temauge, der er en sejlivet tradition på skolen, og som også traditionen tro rundes af med åbent hus for forældre og andre pårørende torsdag.

Sådan skal det være hverandet år, og sådan har det være lige så længe de fleste kan huske.

“Det har vi faktisk gjort siden 1982”, fortæller Carl Kinze.

Til daglig lærer på skolen, men i Balskøbing-ugen koordinator for medieværkstedet, der blandt udgav Balsens Lokalavis.'

Hvilket naturligvis gør herværende konkurrent nysgerrig. For hvad har rørt sig for alvor i Balskøbing i den forgangne uge?

“Vi har haft nogle saftige afsløringer. Et casino, der ikke viste sig at være et rigtigt casino, og var der også noget med nogen der solgte gamle småkager”, fortæller Carl Kinze.

“Nogle synes vi er gået lidt over stregen, så vi er blevet truet med Pressenævnet!”

Jo, det kan lyde som en hård udfordring at have med Balskøbing at gøre. Men smilene var nu tydelige hos mange på en travl torsdag eftermiddag, heriblandt skoleleder Henriette Andersen:

“Vi samler skolen på tværs med dette fællesskab. Det er tydeligt, at vi har noget at stå sammen om, på tværs af af aldre og afdelinger. Mange skaber nye fællesskaber, og det er tydeligt at Balskøbing betyder meget for mange, både elever og personale.”

Publiceret: 23. Marts 2018 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt