Lysende dyr på cykelstien skal få børn til at vælge den sikreste vej til skole i Egedal Kommune.
Lysende dyr på cykelstien skal få børn til at vælge den sikreste vej til skole i Egedal Kommune.
Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sjov gimmick i Egedal: Afrikanske savannedyr lyser op på cykelstien

Lysende afrikanske savannedyr skal gøre det sjovt at cykle til skole

Hvordan kan man motivere skoleelever til at vælge den mest sikre cykelsti til skole? Og hvad kan man gøre for at få dem til at huske cykelhjelmen?

Egedal Kommune valgte at løse udfordringen sammen med de elever, der skal bruge cykelstien, blandt andet gennem en workshop med 70 elever fra Lærkeskolen. Resultatet er en meget utraditionel og innovativ løsning.

Den nye og unikke SuperZOOkelsti bliver indviet 2. maj og her kan man være med til at efterprøve den.

I to områder på cykelstien, der løber langs med S-banen mellem Veksø og Stenløse, vil der blive opstillet i alt ni store skulpturer af forskellige dyr som elefant, zebra og sommerfugl med en højde på helt op til 2,2 meter. Dyrene er udført i corten og har indbyggede LED lys, der vil lave et kort lysshow, når en cyklist med en chip på cykelhjelmen kommer forbi.

“De lysende dyr er ikke bare en sjov gimmick, men et reelt tiltag til at få flere børn til at cykle og til at bruge cykelhjelm. Med smart teknologi kan vi opmuntre folk til nye vaner på en sjov måde,” siger Bo Vesth, der er formand for Egedal Kommunes Teknik- og Miljøudvalg i en pressemeddelelse.

Man kan høre mere om projektet på Lærkeskolen 2. maj kl. 18-19.30, hvor der også deles chips til cykelhjelme ud. logy

Publiceret: 17. April 2018 09:39

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Lokalavisen Egedal
Seneste
Lokalavisen Egedal
Mest læste
Lokalavisen Egedal
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt