Helena Berner Hansen (til venstre) og Jette Holmquist ses her i Frisør Jetset i Egedal Centret. Foto: KT
Helena Berner Hansen (til venstre) og Jette Holmquist ses her i Frisør Jetset i Egedal Centret. Foto: KT
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skiftedag hos lokal frisør: Ejer stopper efter 19 år

Jette Holmquist har siden 1999 drevet Frisør Jetset - først privat og siden i Egedal Centret, men nu træder hun tilbage og overlader salonen til Helena Berner Hansen

Det er skiftedag hos Frisør Jetset i Egedal Centret.

Jette Holmquist, ejer af salonen siden 1999, har valgt at trække stikket og give stafetten videre til Helena Berner Hansen fra Ølstykke.

“Kroppen vil ikke mere. Den er slidt efter mange år, og selvom jeg gennem længere tid har prøvet at komme over det, så bliver det ikke bedre. Jeg er nødt til at lytte til min krop. Det er virkelig trist, for jeg elsker salonen og mine kunder,” siger Jette Holmquist, som ikke lægger skjul på, at afskeden er vemodig.

“Ja, det er helt sikkert vemodigt, for jeg har haft den i 19 år - først privat og siden ti år her i Egedal Centret. Det har været en rigtig god og spændende tid, som jeg vil se tilbage på med stor glæde,” siger Jette Holmquist.

Vil køre videre i samme stil

Fra på mandag den 15. januar hedder den nye ejer Helena Berner Hansen, og hun glæder sig til udfordringen.

“Det bliver spændende at stå på egne ben, men jeg vil køre videre i samme stil som Jette har gjort. Det er en familiesalon med plads til alle, og det skal vi holde fast i, men jeg vil naturligvis også sætte mit eget præg på salonen med nye tiltag - blandt andet med lørdagsåbent, ligesom jeg vil være aktiv i forbindelse med center-arrangementer. Det er vigtigt, at salonen udvikler sig,” siger Helena Berner Hansen.

Hun har været frisør i seks år, hvoraf det seneste år har været i Frisør Jetset.

“Helena har masser af erfaring, og hun kender kunderne og salonen. Jeg er glad for, at det e én af mine egne piger, der skal køre det videre,” siger Jette Holmquist.

Frisør Jetset byder fredag den 19. januar fra kl. 17.00 til 19.00 på en goddag og farvel-reception i salonen i Egedal Centret 95A.

“Alle er velkomne, og vi håber at se både gamle og nye kunder til en lille forfriskning,” siger Jette Holmquist Helena Berner Hansen.

Publiceret: 11. Januar 2018 09:28

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Bøger
Forsiden netop nu