Affaldet på genbrugsstationerne i Egedal er mange penge værd - specielt hvis det er ordentligt sorteret. (Foto PR)
Affaldet på genbrugsstationerne i Egedal er mange penge værd - specielt hvis det er ordentligt sorteret. (Foto PR)

Skrald er blevet guld værd

Prisen på genbrugsskrald er steget kraftigt siden krisen startede. Derfor opfordrer Egedal Kommune folk til at være omhyggelige, når skraldet skal sorteres på genbrugspladserne. Det giver nemlig penge til forbrugerne

 Udskriv    Kommentér   Del

Gammelt metal, papir, pap og træ uden maling er næsten blev guld værd. Prisen på skrald i disse materialer er steget meget, siden den økonomiske krise satte ind for få år siden.

"Lige i øjeblikket kan vi få 1.200 til 1.300 kroner for et tons metal. For tre eller fire år siden skulle vi næsten betale for at komme af med det," fortæller Jan Knudsen fra Vestforbrænding, og som er driftsleder af genbrugspladserne i Egedal Kommune.

Skrald dækker udgift

Affaldsområdet er et område, der skal hvile i sig selv. Området er finansieret af borgerne i de forskellige danske kommuner. I Egedal Kommune var budgettet for 2011 på omkring 50 millioner kroner. I det beløb er medregnet alt lige fra oplysningskampagner og administration til dagrenovation og driften af genbrugspladserne. Langt den største del af beløbet bliver betalt gennem det affaldsgebyr, som borgerne betaler hvert år.

"Men de penge, vi får ind fra salget af genbrugsskrald, bliver også brugt til at dække udgifterne. Det mindste, vi har fået ind her i Egedal Kommune i de seneste år, er omkring én million kroner, men beløbet har også været noget større," fortæller Rikke Fog-Møller, der er miljømedarbejder i Teknik og Miljøafdelingen i Egedal Kommune.

Husk at sortere

Dermed har affaldet altså været med til at betale for driften af området. Rikke Fog-Møller har denne opfordring til borgerne.

"På grund af, at skraldet er blevet mere værd, er det vigtigt, at affaldet er omhyggeligt sorteret på genbrugspladerne. Det vil sige, at alt pap bliver lagt i container til pap, og papir komme i papirscontaineren. Husk at der ikke må være poser rundt om. Det samme gælder, at der kun kommer metal i containeren til metal, og at der kun kommer træ uden maling i containeren til træ. Jo bedre opdelt skraldet er, jo mere kan vi sælge og få penge for til glæde for borgerne i Egedal," siger Rikke Fog-Møller og tilføjer, at jo mere genbrug jo bedre er det også for miljøet.

Derfor er det altså vigtigt med sorteringen, for hvis det ikke sker, bliver affaldet brændt af, og det koster penge.

"Hvis vi afleverer en container kun med papir eller kun pap, kan vi få omkring 150 kroner for det i øjeblikket. Men hvis de to ting bliver blandet sammen, eller andet kommer i containeren, ja så kan vi komme til at betale mellem 2.000 og 3.000 kroner for at komme af med affaldet. Så der er en stor forskel," slutter Jan Knudsen.

Publiceret: 07. August 2012 06:00
Del på Facebook
Se også: