Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skuffede Hede Enge-forældre: Løbet er kørt

Der har været en skjult dagsorden hele tiden, mener forældrerepræsentant

Stor skuffelse præger billedet i forældregruppen omkring Hede Enge, efter Børne- og Skoleudvalgets beslutning om at indstille stedet til lukning.

“Vi er meget kede af det”, siger Marieke Ten Hoeve, repræsentant for forældregruppen.

Selv om byrådet har det sidste, formelle ord at skulle have sagt, er hun ikke indstillet på fortsat kamp:

“Løbet er kørt, vi har opgivet nu. Jeg tror ikke det nytter noget at protestere mere.”

Hun mener, at hele forløbet omkring Hede Enge har været en hård omgang for alle omkring huset. Hvor der først blev talt om en lukning, så en satellitordning - og nu en lukning igen.

“Vi er på intet tidspunkt blevet ordentligt inddraget fra kommunens side. Jeg tror, det har været en skjul dagsorden hele tiden, at Hede Enge skulle lukkes”, siger Marieke Ten Hoeve.

Hun mener ikke, at argumentet om, at forældre var begyndt at sive fra Hede Enge, berettiger beslutningen om en lukning.

“Det er jo forældre, der kun vil flytte hvis institutionen lukker. De vil allerhelst blive.”

Publiceret: 15. Marts 2017 10:44
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Fik du læst
ANNONCER
Se flere