Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Smørum Kirke starter ny sorggruppe

Alle er velkomne, lyder det fra sognepræst

I starten af maj blev afholdt den traditionelle afsluttende frokost med Smørum Kirkes sorggruppe, som startede i januar måned.

Gruppen har bestået af ni mennesker, der er mødtes hver anden onsdag klokken 10-12 i Smørum Kirke. Og nu starter snart et nyt hold, hvor alle er velkomne.

“Emma sørger for det smukkeste morgenbord med blomster, lys og servietter. Vi samles i dåbsværelset i kirken og vi græder og griner sammen, vi deler det sværeste, sygdom, død og tab, og vi glæder os over når det er gået fremad med små skridt”, siger sognepræst Christina Holten Mølgaard.

“Ingen af os omkring bordet er gået uberørt og uforandret hjem fra et møde med sorggruppen. Alle er vi blevet klogere på os selv og andre, vi er blevet set, hørt og vores sorg har fået et rum at være i.”

Selv om sorggruppen er afsluttet, fortsætter medlemmerne med at se og støtte hinanden hjemme privat, forklarer Christina Holten Mølgaard.

“Emma og jeg starter op med en ny sorggruppe, en ny gruppe mennesker som vil komme dybt ind under huden på Emma og jeg, og ikke mindst på hinanden.”

Den nye sorggruppe lægger ud den 31. maj klokken 10 i Smørum kirke, og der er endnu plads til flere medlemmer. Man kan kontakte Emma Verne på tlf. 4465 4329 eller sognepræst Christina Holten Mølgaard på 6066 7588.

due

Publiceret: 18. Maj 2017 09:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt