Ledøje-Smørum-mandskabet går ind til Danmarksserien med masser af selvtillid og tro på egne evner (Foto: lsf.dk)
Ledøje-Smørum-mandskabet går ind til Danmarksserien med masser af selvtillid og tro på egne evner (Foto: lsf.dk)

Smørum-træner: Hvorfor ikke 2. division?

"Det kan lyde lidt vildt og åndssvagt som nyoprykker, men vi spiller for at komme i 2. division," siger Ledøje-Smørum-træner Kim Kjærsgaard, som vil videreudvikle holdets offensive og boldbesiddende spillestil

 Udskriv    Kommentér   Del

Ledøje-Smørum er tilbage i Danmarksserien efter et enkelt år i Sjællandsserien, men står det til træner Kim Kjærsgaard, så spiller klubben i 2. division om præcis et år.

"Hvorfor ikke. Min personlige målsætning er at rykke op igen. Det lyder måske lidt åndssvagt og vildt som nyoprykker, men det spiller vi for. Jeg og spillerne finder nok frem til en mere moderat målsætning, men lad os se, hvor langt vi kan nå. Måske bliver det ikke til oprykning i første hug, men vi går efter en god placering," siger Smørum-træneren.

Selvtilliden og troen på egne evner er altså i top i Smørum-lejren, og det er der ikke noget at sige til, for i sidste sæson havde holdet stor succes med en offensiv 4-3-3 opstilling, hvor der blev scoret hele 68 mål og kun lukket 27 ind.

Fremragende sidste sæson

"Sidste sæson var fremragende. Det var stort at rykke op og blive Sjællandsmestre, men det var ligeså stort at opnå målsætningen ud fra en positiv og offensiv fodboldstil med mange unge spillere på holdet," siger Kim Kjærdsgaard, der ikke har tænkt sig at ændre stil, når modstandere som Helsinge og Værebro bliver skiftet ud med B93 og Vanløse.

"Vi har tænkt os at bygge videre på vores 4-3-3 system med masser af boldbesiddelse, hvor vi er farlige over kanterne og i den centrale del af banen. Vi har også haft succes med en skjult 9'er rolle, og det vil vi fortsætte med. Vi ved godt, at vi er havnet i en ret svær række med nogle klubber, der måske har midler til at gøre flere ting end os, men vores system og spilleglæde skal bære os igennem," siger Kim Kjærsgaard.

Anfører Christian Hansen, der tidligere har spillet for Stenløse, er klar til en ny tørn i Danmarksserien. (Foto: lsf.dk)
Anfører Christian Hansen, der tidligere har spillet for Stenløse, er klar til en ny tørn i Danmarksserien. (Foto: lsf.dk)
Smørum-træner Kim Kjærsgaard satser på mere offensivt fodbold i den nye sæson. (Foto: lsf.dk)
Smørum-træner Kim Kjærsgaard satser på mere offensivt fodbold i den nye sæson. (Foto: lsf.dk)
Publiceret: 27. Juli 2012 07:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Se alle ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Egedal