Mange medlemmer fra Ølstykke FC valgte at stemme for en sammenlægning med Stenløse. (Foto: Peter Rahbek)

Mange medlemmer fra Ølstykke FC valgte at stemme for en sammenlægning med Stenløse. (Foto: Peter Rahbek)

Fodboldklubber lægges sammen

Ølstykke FC stemte torsdag aften for en fodboldfusion med Stenløse Boldklub. Dermed er S.C. Egedal en realitet fra den 1. juli

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Ølstykke FC og Stenløse Boldklub skal på seniorplan smeltes sammen til en ny klub ved navn S.C. Egedal.
Det står klart efter torsdagens ekstraordinære generalforsamling i Ølstykke FC's klubhus. Her valgte 74 medlemmer at stemme ja til fusionen, mens blot 15 personer stemte nej.
"Det er dejligt, og jeg er utrolig lettet. Sammen med den øvrige styregruppe har vi brugt mange timer på det her, så det er skønt med så klart et flertal," siger Ølstykke FC's seniorformand Peter Nørris Dalsgaard.
 
Klart Stenløse-ja til fodboldfusion
 

Bedre følelse denne gang

For halvandet år siden var han med til at lukke ned for aktieselskabet i den blå-gule klub. Nu skal han være med til at sætte den nye klub på landkortet, og den opgave ser han meget frem til.
"Det var ikke sjovt, da vi måtte dreje nøglen om. Lige siden har jeg ønsket at få klubben tilbage på divisionsniveau. Det kan sandsynligvis blive en realitet til sommer, så jeg står med en bedre følelse denne gang. Det bliver en mærkedag, når S.C. Egedal løber ind på Ølstykke Stadion til sin første kamp efter sommerferien," siger Peter Nørris Dalsgaard.
Sammen med Lars Larsen og Steen Toft Jensen blev han Ølstykkes valg til den nye bestyrelse. Derimod blev der ikke plads til klubbens formand Steen Andersen.

Læs mere senere

null

Publiceret 11 February 2011 00:00

SENESTE TV