Christian Iversen har igen vist klassen på sportsløbehjulet.

Christian Iversen har igen vist klassen på sportsløbehjulet.

Verdensrekord på løbehjulet

Christian Iversen fra Ganløse satte verdensrekord i DM på 400 meter

Ved Danmarksmesterskabet for 400 meter sprint på sportsløbehjul, som afsluttede udendørssæsonen, satte Christian Iversen fra Danmarks Sportsløbehjul Klub, Ganløse verdensrekord.
Christian har i flere år jagtet finnen Kai Immonens verdensrekord på 42,12 sekunder. Nu viser det sig at Kai"s tid er håndstoppet, hvorfor den ikke kan godkendes af det internationale forbund.
"Christian slog Kai med flere længder ved EM i sommers, så vi var klar over at han havde det i sig," udtaler træner Martin Iversen.
Christian fik alt til at stemme i starten og da han havde inderbanen var der mange at trække efter rundt i det første sving. Så var han ellers væk.

Blev blæst omkuld

"Jeg var selv med i heatet, på yderbanen, og blev blæst omkuld af Christian allerede midt på den første langside", lyder det forpustet fra Martin Iversen som blev nr. 4 i tiden 51,68 sekunder.
"Der var virkelig fart på Christian," siger Erik Guld, som kom ind på en flot 2. plads i ny personlig rekord 50,05 sekunder.
"Jeg forsøgte at hænge på men måtte give slip i andet sving. Sprint er heller ikke mit speciale, så jeg er overrasket over så hurtigt jeg kunne sparke," siger Christian Iversen.

Simonsen tog bronze

Arne Simonsen fightede sig frem på en 3. plads i tiden 51,45 sekunder. På 5. pladsen kom Frank Hofmann fra Østjyllands Sportsløbehjul klub med 52,27 sekunder. Hos kvinderne blev veteranen Hanne Ibsen fra Holte Sportsløbehjul Klub dansk mester med tiden 57,31 sekunder.
En stor overraskelse var Laila Hultberg fra Danmarks Sportsløbehjul Klub, Ganløse som fik en flot 2. plads i tiden 58,99 sekunder.
Klubben i Ganløse starter sæsonen den 4. februar med DM sprint indendørs ved 6 dages i Ballerup Super Arena.

Publiceret 04 November 2011 08:00

SENESTE TV