HØJ's træner Henrik Kjeldsen har ingen problemer med at sætte sine spillere op til lokalopgøret onsdag aften mod Nordsjælland, måske lurer endnu en overraskelse ? (Foto: Ove Dyrstrøm)

HØJ's træner Henrik Kjeldsen har ingen problemer med at sætte sine spillere op til lokalopgøret onsdag aften mod Nordsjælland, måske lurer endnu en overraskelse ? (Foto: Ove Dyrstrøm)

Lokalbrag onsdag:

HØJ møder Nordsjælland

Spillerne er tændte til endnu en overraskelse mod storebror i Hillerød

Af
Ove Dyrstrøm

HÅNDBOLD. Der er lagt op til et spændende lokalbrag i 1.division, når HØJ møder Nordsjælland onsdag kl. 19.30 i Frederiksborghallen i Hillerød. Det er tredje gang i denne sæson, at HØJ møder storebror Nordsjælland, der endnu har den første sejr tilgode mod lillebror.
I efterårets kamp fik Nordsjælland akkurat et point med hjem fra Ølstykkehallen efter 30-30 på en udligning få sekunder før slutsignalet. I pokalturneringen Santander Cups 4.runde i januar, der måtte Nordsjælland lide den tort, at blive besejret på egen bane med 26-27 til HØJ. Så trods nederlaget til Fredericia i lørdagens kamp, så er træner Henrik Kjeldsen og spillerne helt klar til denne kamp.
”Det bliver slet ikke svært at sætte dem op til denne kamp, når det er lillebror og storebror, der skal mødes igen. Det bliver fedt, for det har været gode og tætte kampe i de to første opgør, men det bliver selvfølgelig svært, for de er bare gode. De er sikkert oven på efter lørdagens sejr i Skive, men vores spillestil har altså voldt dem problemer i de to første kampe”, siger HØJ-træneren inden onsdagens spændende møde.
 

Publiceret 19 February 2017 20:00

SENESTE TV