I aften går det løs:

Ledøje-Smørum byder Brøndby op til pokal-dans

Spillerne fra Danmarksserieklubben Ledøje-Smørum får sig en stor oplevelse i aften, når de tørner sammen med Brøndby på Brøndby Stadion

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Den lokale fodboldklub Ledøje-Smørum, der til daglig frister en tilværelse i Danmarksserien, står i aften overfor én af klubbens største kampe, når man kl. 20.30 løber ind på Brøndby Stadion for at møde de blå-gule superliga-stjerner i tredje runde af DBU's pokalturnering.
Kampen, som i øvrigt vises på TV3+, skulle have været afviklet på det lille intime stadion i Smørum, men klubberne blev i stedet enige om at rykke opgøret til Brøndby Stadion. Dermed venter der de unge Smørum-spillere en kulisse, som de ikke er vant til.
“Det har jeg det helt fint med, for det bliver en stor oplevelse at spille på Brøndby Stadion. Det havde selvfølgelig været mere intimt og intenst på vores hjemmebane, men nu bliver det bare en anderledes stor oplevelse for os, siger Smørum-spilleren Kasper Gram-Jensen til bold.dk.

Glæder sig

“Nu får vi lov til at opleve at spille under meget professionelle forhold, og alle i truppen var enige om, at det var en god idé at rykke kampen til Brøndby. Vi glæder os meget til en oplevelse, som det ikke er sikkert, vi får chancen for at opleve igen,” siger han til hjemmesiden.

Publiceret 20 September 2017 00:00

SENESTE TV