Gamle klassiske veteranbiler kan snart opleves på tætteste hold i Ølstykke. Fotos: VBMC
Gamle klassiske veteranbiler kan snart opleves på tætteste hold i Ølstykke. Fotos: VBMC
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sprøde biler: Fjordløbet kommer igen til Ølstykke

Græstedgård i Ølstykke danner traditionen tro rammen om start og mål for “Fjordløbet” med lækre veteranbiler

Søndag 3. september afholdes det traditionsrige “Fjordløb” med start fra Græstedgård, Udlejrevej 13B i Ølstykke.

Der er adgang for interesserede fra kl. 9.00, inden veterankøretøjerne sendes af sted med ét minuts interval fra kl 10.00 til 11.15. Veterankøretøjerne vender tilbage til Græstedgård fra cirka kl. 13.30 efter en tur, hvor de blandt andet har været forbi Edelgave Gods Edelgavevej 28 i Smørum og strandpromenaden og den gamle fiskerihavn i Jyllinge.

Få en snak med bilejerne

“Der vil være rig mulighede for at få en snak med veteran-folkene om deres smukke og bevaringsværdige køretøjer. De fortæller gerne om deres hobby, dels køretøjets historie, opbygning og teknik samt det store og til tider vanskelige arbejde med at vedligeholde dem. Det kan være svært at skaffe reservedele, så man må på stumpemarked eller få dele fremstillet,” siger Per Hougaard Frederiksen, formand for VBMC.

I år deltager der 75 biler og 12 motorcykler, årgang 1914 til 1978. Der er tilmeldt en Ford T fra 1914 og en fra 1915. Endvidere kommer der en Ford T fra 1925.

Der er masser af historie forbundet med køretøjerne, som stiller op i “Fjordløbet”.
Der er masser af historie forbundet med køretøjerne, som stiller op i “Fjordløbet”.
Publiceret: 04. August 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt