Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stærkt gået: Stengårdsskolen hjalp sultne børn

Elever fra indskolingen var med flere gode gerninger med til at støtte sidste uges Danmarks-indsamling

På Stengårdsskolen har indskolingens mange børn de sidste fjorten dage støttet Danmarks Indsamlingen og lavet gode gerninger.

Michelle Askelund Hansen og Rikke Sandemand, der begge er lærere på skolen, valgte at skolens indskoling skulle være med til at gøre en forskel og fik resten af lærerene med på ideen.

Børnene i indskolingen har på fjorten dage gået op i projektet med liv og sjæl. Der er blevet gjort rigtig mange ting for forældre og bedsteforældre, men specielt klassekammeraterne har gjort gode gerninger overfor hinanden.

Særligt i Michelles klasse 0.B er der blevet lavet rigtig mange gode gerninger og den klasse alene samlede 2775 kr ind. Resten af indskolingen har fulgt 0.B trop og sidste fredag blev de mange godhedsbeviser afleveret på Ølstykke bibliotek.

10.075 kr. blev det til

430 godhedsbeviser blev det til i alt for indskolingen på Stengårdsskolen, hvilket udløser 10075 kr.

"Vi er glade for at børnene har taget så godt imod projektet og gjort så mange gode ting for hinanden. Næste år laver vi måske de fjorten dage til en flex-uge, hvor fokus virkelig skal være at hjælpe," siger Michelle Askelund Hansen og Rikke Sandemand.

Publiceret: 10. Februar 2017 13:35
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere