Stenløses trænerduo, Dennis Rossetti og Simon Ervolder Andresen, fik testet flere nye spillere i deres første træningskamp i Allerød. (Foto: Ove Dyrstrøm)
Stenløses trænerduo, Dennis Rossetti og Simon Ervolder Andresen, fik testet flere nye spillere i deres første træningskamp i Allerød. (Foto: Ove Dyrstrøm)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stenløse Boldklub fik uafgjort i første test

Danmarksserieholdet spillede 0-0 i årets første træningskamp i Allerød

Så fik Stenløse Boldklub taget hul på rækken af træningskampe op til forårets første kamp i Danmarksserien den 24. marts. Det skete med en kamp i Allerød mod det lokale hold fra Sjællandsserien. Kampen endte 0-0, men det primære var, at spillerne kom i gang og fik nogle kilometer i benene, og Simon Ervolder Andresen fra Stenløses trænerduo var da også godt tilfreds med kampen, da hans hold fik tilspillet sig en hel del chancer undervejs i kampen med at par afslutninger på træværket, når man tager i betragtning, at der var en del nye spillere med på holdet.

Som altid efter et sæsonskifte, så er der af forskellige årsager spillere som skifter klub, som tidligere omtalt i Lokalavisen, så er Stenløses anfører Morten Edvold skiftet til AB Tårnby, Lars Bonde til Hundested, Mads Kaalund prøvetræner i Fredensborg, mens Mohamad Barad holder studiepause og Kristian Østerdal skal til militæret.

På tilgangssiden var der i Allerød gensyn med Michael Schantz, der har været i Karlslunde, samt med Sebastian Lau, der har været i HIK. Derudover er der kommet Obaida El-Itr fra B 1908, Kenneth Duelund fra Bagsværd samt Andreas Mørch fra Ledøje-Smørum. Alle nævnte spillere var med i opgøret i Allerød. Stenløse spiller deres næste træningskamp på lørdag kl. 12.30, hvor de på hjemmebane møder Hørsholm-Usserød.

Publiceret: 31. Januar 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt