Enten her ved Kildedal Station, eller som en hal 4 ved Smørum Idrætscenter, forestiller folkene bag det nye Springcenter Smørum.
Enten her ved Kildedal Station, eller som en hal 4 ved Smørum Idrætscenter, forestiller folkene bag det nye Springcenter Smørum.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Store planer: Gymnaster arbejder for ny fælles storhal i Smørum

Der er hårdt brug for bedre faciliteter til gymnasterne, mener folkene bag projekt til cirka 7,5 millioner

En gruppe aktive borgere har samlet sig om et projekt, der skal puste liv i en langvarig drøm om, at give gymnasterne i byen nye, moderne træningsfaciliteter.

Gennem både hjemmeside og Facebook breder de budskabet om et legeland, hvor de mange gymnaster i byen kan boltre sig og udvikle deres saltoer, flikflak og håndstande.

Men det er ikke kun gymnasterne, som skal have glæde af hallen, også byens yngste. I dagtimer kan hallen anvendes til motorisk leg for børnehaver og institutioner, mens skolerne kan gøre brug af faciliteterne, når deres idrætsundervisning handler om gymnastik, hvor et skole-foreningssamarbejde skal kunne skabe nye muligheder.

På Facebook-siden har de aktive borgere fået udfærdiget en række tegninger af projektet og der foreslås blandt andet to placeringer til det nye halbyggeri, henholdsvis ved Kildedal Station eller ved Smørum Idrætscenter.

Men selvom både ideer og ambitioner er store, så er økonomien selvfølgelig en stor udfordring.

”Vi har beregnet det konkrete projekt til at koste i omegnen af 7.5 millioner kroner. Selv om det er mange penge, så er det faktisk et spareprojekt vi har fået tegnet”, anfører Simon Smedegaard, mangeårig Smørum-borger og aktiv i LSI-gymnastik.

”Halbyggerier er ofte meget dyre prestigeprojekter og gymnastikhaller er set til helt op til 60 millioner kroner. Vi har valgt at fokusere på funktion og budget, hvorfor hallen også er tegnet i en traditionel stålhal, som man kender dem fra landbruget.”

Planerne for finansiering er endnu i udviklingsfasen og der arbejdes mod flere forskellige løsningsmodeller. Blandt andet håber gruppen at kommunen vil se gevinsten i de muligheder hallen giver for sundhed og udvikling til byens unge.

Har ikke faciliteterne

Men uanset hvordan hallen skal finansieres, er Simon Smedegaards vurdering af projektets vigtighed ikke til at tage fejl af:

”Gymnasterne i Smørum og omegn har lige nu, trods at være den største underforening i hele Egedal Idrætsforening, ikke faciliteter og rammer til at fastholde de medlemmer, modstå konkurrence fra omkringliggende byer og ikke mindst højne motorik og sundhed til det potentielle niveau”, siger han, og tilføjer:

“Det er ærgerligt at vi, på trods af stor indsats på området, ser vores ældste gymnaster rykke til eksempelvis Hedehusene, hvor deres nye faciliteter er langt foran vores. Vi mister rollemodeller for de mange yngre medlemmer og dygtige instruktører til de forskellige hold.”

En grafik, der viser indretningen af gymnastikhuset.
En grafik, der viser indretningen af gymnastikhuset.

Gennemarbejdet projekt

Hos LSI er man heller ikke i tvivl om, at behovet er der for en ny gymnastikhal: “Vi mangler bedre træningsfaciliteter og et sted at få samlet gymnastikken, som der kan dannes et fællesskab omkring”, siger Jytte Seidelin, formand for LSI Gymnastik.

Hun er begejstret for planerne, som de foreligger indtil nu, og bakker op om ideen:

“Simon arbejder engageret og energisk med det her projekt. Det er virkelig gennemarbejdet, og vi må selvfølgelig se på, hvad der kan lade sig gøre.”

Publiceret: 12. September 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere