Ganløse Gymnastik arrangerede i lørdags “Lyserød Lørdag”, hvor deltagerne for alvor fik sved på panden. Fotos: Ganløse Gymnastik
Ganløse Gymnastik arrangerede i lørdags “Lyserød Lørdag”, hvor deltagerne for alvor fik sved på panden. Fotos: Ganløse Gymnastik
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stort rykind i Ganløse: Fra dyster alvor til lyserød fest

Velbesøgt og festlig motionsevent i Ganløse Hallen indsamler 13.000 kr. til kampen mod brystkræft

Baggrunden var alvorlig nok, da Ganløse Gymnastik i lørdags hjalp Kræftens Bekæmpelse med at fejre Lyserød Lørdag for 10. år i træk.

Men deltagerne i arrangementet holdt et brag af en lyserød fest og fik motioneret både krop og hjerne.

Hvert år i oktober afholder Støt Brysterne-kampagnen under Kræftens Bekæmpelse Lyserød Lørdag, hvor virksomheder, frivillige og foreninger over hele landet støtter kampen mod brystkræft. Antallet af brystkræfttilfælde stiger år for år, og derfor er der fortsat behov for at sætte fokus på den hyppigste kræftform blandt kvinder. Den udfordring tog Ganløse Gymnastik til sig allerede sidste år, og i lørdags gentog man succesen med en motionsevent for over 100 deltagere.

”I dag er det 10. gang, hele Danmark bliver hyllet ind i lyserødt, når frivillige landet over trækker i den lyserøde arbejdstrøje,” sagde formanden for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Egedal, Henriette Larsen, fra scenen i den smukt pyntede hal.

Kort efter hoppede hun ned fra scenen for selv at være med i løjerne. Og så fik deltagerne, som var blevet anbefalet at have en skiftetrøje med, ellers lov at bestille noget: to timer med puls, planke, hofteløft og hundestræk.

Overgik sidste år

Formanden for Ganløse Gymnastik, Merete Langwadt Guld, glædede sig både over det velbesøgte arrangement og det store beløb, det dermed lykkedes foreningen at indsamle.

Deltagernes betaling på 100 kr. gik ubeskåret til Støt Brysterne sammen med indtægterne fra salg af kaffe og 100 lyserøde muffins i den efterfølgende café.

”Det var vores ambition at overgå sidste års resultat, og det har vi gjort med hele 2000 kr.,” sagde hun.

pressemeddelelse

Det var tiende gang, at hele Danmark blev hyllet ind i lyserødt, når frivillige landet over trak i den lyserøde arbejdstrøje
Det var tiende gang, at hele Danmark blev hyllet ind i lyserødt, når frivillige landet over trak i den lyserøde arbejdstrøje
Der var store smil og masser af glæde i Ganløse Hallen i lørdags.
Der var store smil og masser af glæde i Ganløse Hallen i lørdags.

Publiceret: 09. Oktober 2017 12:42

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere