Claes Bockhoff fra Lions ovrerrækker her hjertestarteren til Roskildes borgmester Joy Mogensen. Foto: Lions
Claes Bockhoff fra Lions ovrerrækker her hjertestarteren til Roskildes borgmester Joy Mogensen. Foto: Lions
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stort rykind til Lions-fest i Jyllinge Centret

Mange mennesker dukkede lørdag op til fejringen af Lions 100 års jubilæum

I år fylder Lions Club International 100 år, og det markeres ved forskellige arrangementer rundt i Danmark.

Ét af dem fandt lørdag sted i Jyllinge Centret, hvor Lions stod klar med både opvisning og førstehjælpskursus.

Kl. 10.00 åbnede Roskildes borgmester Joy Mogensen arrangementet, inden hun på vegne af Jyllinge By modtog en hjertestarter fra Lions.

Hjertestarteren ankom behørigt med nødbehandlerbilen og blå blink. Mere end 70 kursister gennemgik over de næste tre timer et omfattende førstehjælpskursus udført af meget kompetente reddere fra Østsjællands Beredskab.

Sideløbende gennemførte Hjerteforeningen ikke mindre end 61 blodtrykstagninger på gæster i Jyllinge Centret. Mange benyttede også anledningen til at få målt fedtprocenter og efterfølgende gode samtaler med medarbejdere fra Sundheds og Omsorgscenter Nord.

Mødte politihunde

Udenfor Jyllinge Centret fik mange børn og voksne er stor oplevelse med en imponerede opvisning af de dygtige tjenestehunde fra Midt og Vestsjællands Politi, ligesom brandmandskabet fra Jyllinge Brandstation dukkede op.

“Vi havde en rigtig god dag i Jyllinge med et pænt fremmøde. Vi vil gerne sige stor tak Jyllinge Centret, hvis erhvervsdrivende har bakket flot op om hele arrangement og udlånt arealer til gennemførelsen af kursus og opvisning,” siger Claes Bockhoff fra Lions.

Publiceret: 11. September 2017 09:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere