Pyntede vogne med “Emil fra Lønneberg” som tema gjorde sit indtog på Veksø Bygade. Fotos: KT
Pyntede vogne med “Emil fra Lønneberg” som tema gjorde sit indtog på Veksø Bygade. Fotos: KT
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tak for festen, Veksø: Fastelavn i absolut topklasse

Veksø Bygade var søndag eftermiddag fyldt til bristepunktet med glade mennesker, da byens fastelavn-klub kiggede forbi med et festligt optog og den traditionsrige tøndeslagning til hest

De kan bare det der med fastelavn i Veksø.

Det blev søndag eftermiddag slået fast med syvtommersøm.

Trods slud, sne og en strid kulde, så troppede folk fra nær og fjern op på Veksø Bygade for at lade sig underholde i bedste fastelavn-stil.

Og de blev i den grad underholdt. Først leverede byens fastelavn-klub et festligt optog, hvor årets tema “Emil fra Lønneberg”, “Pippi Lngstrømpe” og “Olsen Banden” blev markeret på de pyntede vogne, og senere stod den traditionen tro på tøndeslagning til hest.

Tønden fik tæsk

“Far, tror du rytterne kan nå at slå til tønden,” spurgte en lille purk, der havde taget opstilling bag snoren midt i den tætpakkede bygade.

“Ja, det plejer at gå meget godt,” sagde faderen med et smil, inden den ene hest efter den anden satte kurs mod den som altid malede tønde.

Mens tønden fik én over nakken, så kunne de fremmødte holde varmen med et festligt orkester, der blandt andet spillede nummeret “Fastelavn er mit navn - boller vil jeg have”.

Jo, fastelavn i Veksø er bare noget ganske særligt.

Se flere billeder fra Veksø senere på dagen i vores fotoserie her på siden. På vores facebookside kan man også se to videoer fra arrangementet

Traditionen tro skulle fastelavn-festen rundes af med tøndeslagningen til hest.
Traditionen tro skulle fastelavn-festen rundes af med tøndeslagningen til hest.
Heste og ryttere skyder årets fastelavn-fest i gang.
Heste og ryttere skyder årets fastelavn-fest i gang.
“Olsen Banden” med velkendte Egon Olsen i spidsen havde også fundet vej til Veksø.
“Olsen Banden” med velkendte Egon Olsen i spidsen havde også fundet vej til Veksø.
Publiceret: 12. Februar 2018 10:44

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal