Skolestarten står for døren, hvilket betyder for mange, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd. Modelfoto
Skolestarten står for døren, hvilket betyder for mange, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tjekliste om skolestart: Er dit barn parat til at køre selv?

Udstyret og færdighederne skal være i orden til at cykle sikkert i skole på egen hånd

Skoleårets første uger byder på et væld af førstegangsoplevelser, og for mange indebærer et nyt klassetrin, at cykelturen til og fra skole klares på egen hånd.

Loven tillader seksårige børn at køre selv, men kender dit barn færdselsreglerne godt nok? Kan det manøvrere cyklen 100 procent, og har det overhovedet det rigtige udstyr?

“Det er meget forskelligt, i hvilken alder børn er klar til selv at cykle i skole. Nogle følges med ældre søskende og kan allerede fra seksårsalderen, mens andre bor i et stærkt trafikeret område og må vente nogle år. Det er vigtigt, at forældre vurderer hvert barn individuelt. Er der styr på reglerne? Kan barnet agere ansvarligt i trafikken? Og har barnet den rette cykel,” forklarer Bjarne Heinrich, der er specialist i blandt andet børnecykler og indehaver af Fri BikeShop i Ølstykke.

Her er hans tjekliste til at afgøre, om dit barn er parat til cykelturen til skole:

Færdselsregler og skiltenes betydning er essentiel viden for dit barn, inden det bliver sluppet løs i trafikken. Cykelfærdigheder, som at holde balancen, bremse og svinge skal være på plads, inden cykelturen til skole er sikker.

Vigtigt med størrelsen

Cykelstørrelsen er vigtig, og ofte går forældre bevidst efter en for stor cykel, så barnet kan bruge den i længere tid. Den rette cykel er vigtig for at give dit barn en positiv, motiverende cykeloplevelse. En tung cykel uden gear kan forvandle en lille bakke til Alpe d'Huez for utrænede cykelben.

Cykelhjelmen bliver heldigvis brugt af langt de fleste børn og unge i dag. Men for at sikre, at den beskytter dit barn, skal den sidde korrekt på hovedet.

Publiceret: 03. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt