Jordemoderklinikken i Sundhedscentret er et populært lokalt tilbud.
Jordemoderklinikken i Sundhedscentret er et populært lokalt tilbud.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trods protester fra kommunen: Klinik lukkes af regionen

Jordemoderklinik flyttes nu fra Sundhedscentret til Nordsjællands Hospital

Siden begyndelsen af 2015 har Region Hovedstadens jordemoderklinik i Egedal Sundhedscenter været et populært tilbud til de gravide, der hurtigt kan få hjælp og vejledning tæt på deres hjem.

Nu har Region Hovedstaden besluttet at lukke klinikken. Regionen har dermed afvist et tilbud fra Egedal Kommune om at betale for den borgernære jordemoderklinik, der har fungeret siden 2015.

Klinikken lukkes 1. januar 2018, hvor tilbuddet flyttes til Nordsjællands Hospital i Frederikssund - 13 kilometer og mindst en halvt times tog- og busrejse væk.

Beslutningen er sket uden inddragelse af Egedal Kommune, og det har fået byrådet til at sende et brev til Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden. Her kritiserede politikerne beslutningen og fremsatte samtidig et tilbud om at betale huslejen på 80.000 kroner om året, hvis Jordemoderklinikken kunne få lov til at fortsætte som lokalt tilbud.

Nu har Egedal Kommune fået svar fra formanden for Sundhedsudvalget, Karin Friis Bach, og svaret er 'nej'. Det undrer borgmester Karsten Søndergaard:

“Det er virkeligt underligt og stærkt beklageligt, at Region Hovedstaden ikke vil samarbejde om at finde en løsning, hvor vi endda tilbyder at betale huslejen for, at de to jordemødre kan fortsætte deres gode arbejde - tæt på borgerne”, siger Karsten Søndergaard.

Fagpersoner bekymrede

Formanden for kommunens Social- og Sundhedsudvalg, Vicky Holst Rasmussen, frygter for konsekvenserne ved Region Hovedstadens beslutning.

“Jeg ved, at vores fagpersoner i Sundhedstjenesten og jordemødrene i klinikken er ret bekymrede for, at det vil betyde, at især ressourcesvage borgere fravælger hjælp og vejledning i graviditeten, fordi det bliver uoverskueligt at tage med tog og bus til et hospital i Frederikssund. Det kan give sundhedsmæssige problemer og på sigt andre dyre udfordringer, hvis jordemødrene ikke får mulighed for at hjælpe tæt på borgerne”, siger Vicky Holst Rasmussen.

En af dem, der rammes af flytningen, er 33-årige Marlene Dahlwad Kristensen fra Søsum. Hun er gravid i 31. uge og en af de kvinder, der bruger den lokale jordemoderklik ved Egedal Station.

Hun hører bestemt ikke til gruppen af ressourcesvage borgere. Alligevel kalder hun flytningen af Jordemoderklinikken for forkert.

“Det er på alle måder en dårlig beslutning. Nu har jeg bil, men jeg kunne da slet ikke overskue det, hvis jeg skulle ud med bus, tog og bus til Frederikssund. Det ville jo være en invaliderende dagsrejse.”

Publiceret: 12. Juli 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!