Alt tyder på, at politikerne i Egedal Kommune må finde besparelser andre steder end på ældreområdet. Modelfoto
Alt tyder på, at politikerne i Egedal Kommune må finde besparelser andre steder end på ældreområdet. Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Udvalg ikke i tvivl: Klart nej til ældre-besparelser

Et enigt Social- og Sundhedsudvalg i Egedal Kommune vender tommelfingeren nedad til et nyt spareforslag, der lægger op til ti procent mindre tid til hver enkelt plejebeboer

Som Lokalavisen Egedal kunne beskrive i weekend-udgaven, så har et spareforslag på 2,4 mio. kr. sendt chokbølger gennem ældreområdet i Egedal Kommune.

Men nu tyder alt på, at administrationen må finde besparelserne et andet sted.

Et enigt Social- og Sundhedsudvalg har nemlig besluttet at sige “pænt nej tak” til forslaget, der ville medføre en heftig nedskæring på kommunens plejecentre - svarende til ti procent mindre tid til hver enkelt plejehjemsbeboer.

“Det kan vi på ingen måde nikke ja til, og vi har slet ikke været i tvivl om vores holdning til dette forslag fra administrationen. Der er enighed om, at besparelserne må findes et andet sted,” siger Vicky Holst Rasmussen (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Hun har stor forståelse for den modstand, som spareforslaget har fremkaldt hos både seniorrådet og pleje-medarbejderne.

Hårdt spændt for

“Jeg kan sagtens sætte mig ind i deres kraftige reaktion. Det er et område, som i forvejen er hårdt spændt for, og hvis de her besparelser skulle føres ud i livet, så ville vi stå tilbage med en kraftig forringelse for både ældre og personale. Det kan vi ikke være med til. De skal i stedet beskyttes, så vi kan sikre et værdigt ældreliv i Egedal. Det gør vi ikke ved at skære yderligere ned,” siger Vicky Holst Rasmussen.

Selvom Social- og Sundhedsudvalget indstiller til økonomiudvalget, at ældreområdet skal slippe for sparekniven, så skal der stadig findes såkaldt “kompenserende besparelser” for cirka 15 mio. kr. i år.

Publiceret: 19. Maj 2017 09:48
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere