Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ulykke: Motorcyklist kørte uden hjelm og i bar overkrop

Af Birgitte Masson

En 38-årig mandlig motorcyklist endte forslået i græsset, efter at han lørdag klokken 09.16 mistede herredømmet over sin motorcykel i en venstre kurve på Toppevadvej ved Smørum.

Han pådrog sig skader i hovedet og på kroppen i form af oprevet hud, fordi han i følge politiets oplysninger kørte uden hjelm og i bar overkrop.

En læge, som tilfældigvis var til stede, ringede efter en ambulance, som kunne bringe manden til behandling på skadestuen.

På grund af mistanke om spirituskørsel blev der udtaget blodprøver som skal vise, om han var påvirket af alkohol samt euforiserende stoffer.

Publiceret: 29. Maj 2017 10:54

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere