Værebro Ådal set fra luften.
Værebro Ådal set fra luften.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Værebro Ålaug: Nu må kommunen tage ansvar

Vi taler både naturbeskyttelse og sundhed, siger formand, der er dybt bekymret for oversvømmelserne langs Værebro Å

De oversvømmelser, som Bent og Mikkel Storgaard og deres familie har været udsat for, på grund af oversvømmelser fra Værebro Å, nikker man genkendende til i Værebro Ålaug.

Der er flere andre borgere langs åen, der er ramt af lignende forhold.

“Vi har i nu 10 år forsøgt at få kommunen til at tage forholdene alvorligt”, siger Søren Vestergaard, formand for Værebro Ålaug.

“Det er helt enormt, hvad der er brugt af midler fra ålaugets og kommunens side på rapporter og dokumentation for forholdene, i stedet for at bruge penge på at hjælpe borgerne og naturen. Vi kan fortælle kommunen nøjagtigt hvor problemerne er og hvad de skal gøre for at forbedre åen. Vi har et fuldt overblik, men det rykker ingen vegne. Kommunens største naturområde, Værebro ådal, får mildest talt lov at sejle i sin egen sø af blandt andet spildevand.”

Han er bekymret både for naturbeskyttelsen og den almindelige folkesundhed. Som for eksempel når kloakvandet fra Værebro å der flyder over, ender i Bent og Mikkel Storgaards moseområde.

“Det er sørgeligt og spild af borgernes penge og naturområder. Vi har spildevand fra flere rensningsanlæg, der ryger lige ud i åen og videre i naturen”, siger Søren Vestergaard, der vurderer, at i alt 600 hektarer står under vand i Egedal Kommune.

“Det kræver, at administrationen i Egedal Kommune vil indse, at vandstanden skal tilbage igen. Gennemsnitsvandstanden i sommerhalvåret er steget med 30 cm på 20 år, med den største stigning siden 2007, hvor kommunen overtager vedligeholdelsen efter amtet. Vi oplever nu oversvømmelser op til 120 dage om året”, siger formanden, og fortsætter:

Men vi får konsekvent to gennemgående svar fra Egedal Kommune. Det ene er, at “vi overholder regulativet”, og det andet, at “det vil kræve en regulering af vandløbet”. Ingen af delene er tilfældet, hvilket ålaugets advokat Håkun Djurhuus orienterede Egedal Kommune om i starten af august, ved et møde på Egedal Rådhus. Regulativet er ikke overholdt på flere punkter og Vandløbsloven overholdes heller ikke. Det regulativ man arbejder efter, er nu 24 år gammelt. Det skulle have været revideret for 14 år siden, hvilket er meget væsentligt for at kunne tilpasse den nødvendige vedligeholdelse til de faktiske forhold. Dette har kommunen forsømt, selvom de har haft de sidste 10 år til at gøre det i. Det er grov myndigheds-forsømmelse.”

Men det er slet ikke nødvendigt med en regulering, mener formanden. Han peger på, at åen kan forbedres ved at tilpasse vedligeholdelsen til de faktiske forhold. Netop dette skal til for at overholde lovgivningen, da vandføringsevnen ikke må forandres over tid.

“Men i stedet har man fra kommunens side forsøgt at få lodsejerne langs åen til selv at betale, ved at opfordre til en reguleringssag efter gavns-princippet.”

Efter snart 10 års kamp har Værebro Ålaug nu besluttet at gå rettens vej. Søren Vestergaard bebuder en lang stribe retssager mod Egedal Kommune, for ikke at overholde deres forpligtelser.

“Det er ærgerligt, men vi ser ingen anden løsning, når viljen til at finde løsninger fra kommunens side ikke er tilstede. Hverken lodsejere eller naturen kan være tjent med de forhold, som findes i dag.”

I Hove Bylaug forklarer oldermand Erik Madsen, at problemerne med Værebro Å berører Hove by på indre lavtliggende mose og landbrugsarealer. “Kloakeringen i Hove er forsømt. Fælles systemet i Hove kan ikke bortlede afløbsvand i tilfælde af skybrud”, siger han.

Publiceret: 26. September 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere