Foto. Egedal Kommune
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Værsgo: Her er Egedals nye brand-essens

Et velfungerende familieliv og en tydelig fælles identitet er kernen i brandingen af Egedal Kommune

Branding af Egedal Kommune er kommet for at blive. Og onsdag aften tog Byrådet i Egedal et “branding skridt” videre og vedtog en såkaldt kernefortælling om Egedal Kommune. Essensen af fortællingen lyder således:

“I Egedal løfter vi hverdagen sammen og skaber trygge rammer for et liv i balance. Initiativrige mennesker driver et væld af lokale aktiviteter, hvor familier, erhvervsliv og lokalsamfund trives. Egedal bygger boliger og byer på fællesskab og skaber rammen om et velfungerende familieliv i alle livets former og faser.”

“Det er fint, at vi trives i vores små bysamfund, men når mange udefra stadig ikke ved, hvor Egedal ligger og kan få øje på fordelene ved at bo her, så har vi en udfordring. Derfor er branding vigtig. Vi skal fortælle den gode historie om, hvad der er Egedal Kommunes særlige dna og identitet - og hvad vi i særlig grad vil prioritere at styrke i fremtiden. Og her er fremtidens gode familieliv et oplagt omdrejningspunkt,” siger borgmester Karsten Søndergaard (V) i en pressemeddelelse.

Arbejdet med brandingstrategien fortsætter i 2017, hvor opgaven bliver at samle kommunens øvrige strategier om den nye 'brandessens' og forberede initiativer, der kan gøre brandet levende i 2018 og mange år frem.

Pressemeddelelse

Publiceret: 02. Februar 2017 10:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere