Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Velkommen til Egedal

Af Helle Bovien, kommunal dagplejer, Kirsebærvangen 47, 2765 Smørum

En gruppe flygtninge er kommet til Egedal, og flere er på vej. Jeg håber, at I vil trives i vores trygge og grønne kommune. Hatten af for de medborgere, der tager godt imod. Jeg har med stor glæde læst om forskellige initiativer.

Udflugter, cykelture, fodbold og hygge på Barnekær giver mulighed for at mødes og få fælles oplevelser. Et sy- og strikkeværksted er startet i kulturhuset, det lyder spændende. Jeg tror, jeg vil kigge forbi.

I Egedal kommunale Dagpleje siger vi også velkommen. For nylig havde vi en inspirerende aften med Henrik Kokborg fra Integrationsinfo. Henrik har 14 års erfaring i arbejdet med flygtninge- og indvandrerfamilier. Henrik har arbejdet i forskellige integrationsprojekter samt som sagsbehandler på et jobcenter, og han har i mange år været støtte-kontaktperson både frivilligt og kommunalt. 2 gange årligt rejser Henrik til konfliktområder for at besøge flygtningelejre, yde nødhjælp, møde befolkningen samt tale med dem, som er i krig.

Vi fik nyttig viden om, hvordan vi bedst tager imod flygtningefamilier og medvirker til en god integration. For at opnå et vellykket samarbejde er det nødvendigt med en gensidig forståelse, hvor vi tager udgangspunkt i flygtningenes virkelighed.

Det var et alvorligt emne, og vi fik forståelse for de traumer, der kan følge med et liv præget af krig og overgreb.

Det er opløftende at indse, at vi gør en positiv forskel, når vi møder mennesker, hvor de er, med respekt for deres personlige historie, deres kultur, tro og familiestruktur. Henrik kom med små anekdoter om de sandheder, vi i Danmark har om, hvad der er godt for de yngste. Vi insisterer på, at børn sover udenfor uanset vejret, selvom man i andre dele af Verden finder det uforståeligt. Ligeledes vænner vi tidligt børnene fra babymad og går over til rugbrød. Vi kan næsten ikke forestille os, at man kan overleve uden rugbrød, selvom kun 0,1 % af Verdens befolkning spiser det.

Det var fine remindere om at være åbne for familiernes behov og oplyse om det, vi gør.

I dagplejen har vi erfaring med den tætte forældrekontakt og omsorgen for det enkelte barn. Vi har arbejdet med små børns sorg og kriser og har udarbejdet vores egen Om-Sorgs handleplan. Vi føler os godt rustede til at tage imod familierne og bidrager gerne til, at de nye medborgere trives i Egedal Kommune.

Helle Bovien, kommunal dagplejer

Publiceret: 18. Juli 2015 07:01

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt