En kunstgræsbane ved Gundsølillehallen er et ønske hos Venstre i Roskilde.
En kunstgræsbane ved Gundsølillehallen er et ønske hos Venstre i Roskilde.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Venstre: Her skal der være en kunstgræsbane

Står det til Venstre i Roskilde byråd, så bliver der etableret en kunstgræsbane på anlægget ved Gundsølillehallen

Det er ikke mange måneder siden, at Venstres byrådsgruppe i Roskilde Kommune gav en officiel opbakning til idrætsforeningen G77's ønske om etableringen af en rigtig idrætshal i Gundsømagle.

Nu er partiet på banen med en klar støtte til ønskerne om en kunstgræsbane på den nuværende grusbane ved Gundsølillehallen.

“Fodboldspillerne benytter anlægget på Spraglehøj i Jyllinge i vinterhalvåret, hvor der i forvejen er et stort pres på at få spilletid. Denne løsning er ikke optimal - dels fordi Jyllinge selv har behovet, og dels fordi det giver familier med de yngre årgange en udfordring med transporten. Til Gundsølillehallen er der et velfungerende og sikkert stisystem fra de omkringliggende lokalsamfund. Behovet styrkes yderligere af, at Ågerup i disse år udbygges,” siger Venstres lokale byrådsmedlemmer Evan Lynnerup, Jacob Søegaard Nielsen og Marianne Kiærulff.

Giver god mening

Ifølge de tre Venstre-folk, så vil en ny kunstgræsbane frigive timer i hallen, som andre idrætsgrene kan få gavn af.

“Derfor er det Venstres opfattelse, at det giver god mening at arbejde for etablering af en kunstgræsbane, til gavn for de lokale fodboldsspillere i alle aldre,” siger Evan Lynnerup, Jacob Søegaard Nielsen og Marianne Kiærulff.

Publiceret: 20. April 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere