Annonce
For mange mennesker er det en langvarig og svær proces at erkende et høretab og acceptere behovet for et høreapparat.
For mange mennesker er det en langvarig og svær proces at erkende et høretab og acceptere behovet for et høreapparat.

Høretab er en udfordring for hele familien

Fra det første tegn på høretab, til vi har erkendt problemet og har et høreapparat på øret, går der typisk syv år

”Min hustru taler også ekstremt lavt”. ”Unge mennesker i dag mumler”. ”Danske skuespillere taler utydeligt”. Og ”fjernsynslyden er ikke, hvad den har været”.

Når vi får sværere ved at høre, har vi tendens til at finde en forklaring, der ikke har noget med vores egen hørelse at gøre.

For mange mennesker er det en langvarig og svær proces at erkende et høretab og acceptere behovet for et høreapparat. Det fortæller Bonnie Torngaard, audiologopæd ved AudioNovas hørecenter i Køge.

”Det er vores erfaring, at det i gennemsnit tager omkring syv år at erkende et høretab og gøre noget ved det. Det er mange år at gå rundt med et høreproblem.”

Ifølge Bonnie Torngaard kan der være mange årsager til, at vores erkendelse af høretab er så længe undervejs.

”Jeg tror, at vi mennesker generelt kan have svært ved at acceptere, at vi ikke kan det samme, som vi kunne engang – både når det gælder vores fysik, hørelse og kognitive evner. En anden grund til, det kan være svært at erkende et høretab, er, at der desværre stadig hersker fordomme om nedsat hørelse. Nogle har den opfattelse, at det kun er ”gamle og forvirrede” mennesker, der hører dårligt, og dem ønsker man måske ikke at identificere sig med,” siger Bonnie Torngaard.

Høretab sker gradvist

Vi vågner ikke pludselig op en morgen og opdager, at vi hører dårligere og har brug for et høreapparat. Både høretabet og erkendelsen af høretabet sker gradvist.

I starten er vi måske ikke selv klar over, at vi har et egentligt høretab. Måske har vi lagt mærke til forandringer i hørelsen, men vi udvikler hurtigt mestringsstrategier, der hjælper os i situationer, hvor vi hører dårligere end før.

”Vi sørger for at kigge lidt mere på de folk, vi taler med, trækker os fra steder med meget baggrundsstøj eller skruer lidt ekstra op for fjernsynet. Men efterhånden som høretabet bliver større, rækker mestringsstrategierne ikke længere og høretabet skaber flere og flere problemer i hverdagen. På det tidspunkt begynder familien også at lægge mærke til det.

Det er ofte den nærmeste familie og venner, der først bemærker, at en person hører dårligere og foreslår vedkommende et høretjek. Hos AudioNova har vi den holdning, at høretab ikke er den enkelte persons problem. Høretab rammer personens kommunikation med omgivelserne, og derfor er det hele familien, der er udfordret af et høretab,” siger Bonnie Torngaard.

Bonnie Torngaard, audiologopæd ved AudioNovas hørecenter i Køge.
Bonnie Torngaard, audiologopæd ved AudioNovas hørecenter i Køge.

Høreapparatet skal ikke ned i skuffen

Når en høreprøve sort på hvidt viser, at vi hører dårligt og har behov for et høreapparat, er næste udfordring, at vi skal acceptere og bruge høreapparatet hver dag i stedet for at lade det blive liggende i skuffen.

De fleste af os kender nogen, som har fået høreapparater, og som desværre ikke bruger dem. Årsagen til dette hænger blandt andet sammen med, hvor langt vi selv er kommet i erkendelsen af høreproblemet.

Heldigvis er mange helt afklarede, og de glæder sig til at høre bedre, mens andre stadig kan have svært ved at forbinde sig selv med det at bruge høreapparat.

”Det er vigtigt, at man kommer tidligt i gang med at bruge høreapparat, når man har et høretab.  Jo større høretabet er, jo sværere er det for hørecentret i hjernen at lære de lyde at kende igen, som det ikke har hørt igennem mange år,” siger Bonnie Torngaard.

Når man så har fået sit høreapparat, er det også vigtigt, at man bruger det hver dag og ikke kun en gang i mellem.

”Hørecentret i hjernen skal som sagt vænne sig til alt den nye lyd. Vi ser desværre ind i mellem mennesker, der giver op i den her svære, men helt nødvendige og uundgåelige tilvænningsfase. Derfor er det vigtigt for AudioNova, at vi giver vores kunder en grundig vejledning i, hvordan de bruger høreapparatet bedst muligt i dagligdagen,” slutter Bonnie Torngaard.

Det er ofte den nærmeste familie og venner, der først bemærker, at en person hører dårligere og foreslår vedkommende et høretjek.
Det er ofte den nærmeste familie og venner, der først bemærker, at en person hører dårligere og foreslår vedkommende et høretjek.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail
Dette indhold er produceret af annoncøren og afspejler nødvendigvis ikke Lokalavisens holdninger.