Vicki Berlin er på rollelisten i underholdende komedie, der kommer til Jyllinge. Arkivfoto
Vicki Berlin er på rollelisten i underholdende komedie, der kommer til Jyllinge. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vicki Berlin kommer til Jyllinge med musikalsk komedie

Skuespilleren kan opleves i forestillingen “Tempo, Timing og Tju-hej”

Publikum kan se frem til et godt grin eller to, når den musikalske komedie “Tempo, Timing og Tju-hej” gæster Gundsø Teater & Musik på Jyllinge Skole lørdag den 27. januar kl. 16.00.

Medvirkende er Rasmus Krogsgaard, Vicki Berlin, Christian Damsgaard og Anne Karin Broberg - alle fire skuespillere med stor erfaring fra den danske revyscene. Instruktør er Jeanne Boel, mens Thomas Pakula er kapelmester.

Forestillingen er en musikalsk komedie om en teaterforestilling, der bliver til. Publikum får et indblik i, hvordan et prøveforløb kan være, når skuespillere, instruktør og kapelmester er sammen hele tiden for at skabe den perfekte forestilling.

Hvad stiller man op, når ens kollega ikke ejer humoristisk sans og publikum er som det døde hav?. Og hvordan reagerer man, når ens nummer bliver kasseret, når medspilleren har et flottere kostume end én selv?. Det er nogle af spørgsmålene, som forestillingen vil give et svar på.

Publiceret: 07. Januar 2018 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

Bøger
Forsiden netop nu