Det var på dette tag ovenpå
Det var på dette tag ovenpå "Blok 6" på Jyllinge Skole, at en mindre brand blev påsat. Foto: KT
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ville eksperimentere med brændbare effekter: Drenge stod bag skolebrand i Jyllinge

To 14-årige drenge fra Jyllinge har erkendt, at de mandag aften befandt sig på taget af Jyllinge Skole for at eksperimentere med brændbare effekter. Det resulterede i en mindre brand

Den brand, som mandag aften kort før kl. 20.00 brød ud på taget af Jyllinge Skole, var påsat.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde fra sin døgnrapport.

Under undersøgelsen af brandstedet på taget af “Blok 6” på Jyllinge Skole fandt politiet rester af køkkenrulle og en sprængt deodorantflaske, hvilket rettede efterforskningen på sporet af to 14-årige Jyllinge-drenge.

“Vi fandt ud af, at drengene tidligere på aftenen havde indkøbt netop køkkenrulle og en deodorantspray i et supermarked. Derfor blev de eftersøgt ved forhøringer i området, og til sidst blev de identificeret og truffet ikke langt fra skolen,” lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Begge drenge blev herefter kørt hjem til deres respektive forældre med henblik på afhøring til overtrædelse af straffelovens bestemmelser om forsætlig brandstiftelse.

Kan ikke sigtes

“Drengene kan ikke sigtes for den overtrædelse af straffeloven, fordi de begge er under den kriminelle lavalder på femten år. De erkendte at have været på skolens tag for at eksperimentere med brændbare effekter og en beholder under tryk. Ingen kom skade ved branden, og de sociale myndigheder er efterfølgende blevet underrettet om sagen,” udtaler politiet.

Både Østsjællands Beredskab og politiet rykkede ud til branden, hvor der var ild i tagpappet på en mindre del af skolens tag.

“Ilden blev hurtigt slukket, så skaderne begrænsede sig til et mindre areal med tagpap over nogle klasselokaler, som ikke blev ødelagt i forbindelse med brandslukningen,” oplyser politiet.

Publiceret: 16. Maj 2017 12:05
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Egedal

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt