I Dæmonen kan børn og voksne få et ekstra uhyggeligt besøg, hvis man går linen ud og tager 3D-brillerne på under turen.
I Dæmonen kan børn og voksne få et ekstra uhyggeligt besøg, hvis man går linen ud og tager 3D-brillerne på under turen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vind Tivoli-billetter og turpas

I samarbejde mellem Tivoli og Lokalavisen Egedal sætter Lokalavisen nu billeter og turpas på højkant

frederikssund Halloween i Tivoli er en de mest populære efterårsbegivenheder i Danmark.

Når Tivoli for 12. gang tager hul på landets største Halloween-fest, bliver det med et rekordstort antal græskar, handelsboder, DM i kæmpegræskar, nye familieforestillinger og Monsters Night Out optog. Årets helt store efterårsnyhed bliver Det hjemsøgte Børnehjem der har til huse under den over 100 år gamle Rutschebane.

Lokalavisens læsere kan i lighed med de foregående år nu deltage i konkurrencen om 2x3 billetter og turpas til Carstensens gamle have.

Det eneste, du skal gøre for at deltage i lodtrækningen, er at gå ind på Lokalavisen Egedals Facebookside, og i kommentarfeltet til denne artikel give dit bud på, hvor Det Hjemsøgte Børnehjem er placeret.

Varer i tre uger

Halloween-sæsonen er blevet et tilløbsstykke for de mange, der nyder efterårsfarverne, med over 22.000 græskar, 2.500 halmballer, 5.500 stauder og duften af krydderurter. Så Halloween i Tivoli er ikke kun for børnefamilier. Rigtig mange gæster kommer for at nyde noget god mad på en af de mange restauranter og hente inspiration til smukke havetableauer rundt om i Haven.

Årets hjemsøgte nyhed

Inde under den ikoniske Rutschebane i forlystelsen Skærsilden flytter ”Det hjemsøgte Børnehjem” ind.

Her bidrager fire skuespillere til at give gæster med hang til gys en autentisk oplevelse de næppe glemmer.

Historien tager afsæt i karaktererne Grevinde Tezlowski og Professor August Adrianson, der var ledere af børnehjemmet Villa Bernadotte. Da Villa Bernadotte lukkede, kom sandheden om en lang række hemmelige forsøg på stedet frem i dagens lys.

De to forvaltere blev aldrig pågrebet, og rygtet vil vide, at de søgte tilflugt i den ikoniske Rutschebane, der rummer hemmelige gange og kældre. Hvad det betyder for oplevelsen, kan teens og aftengæster finde ud af, når porten til Det hjemsøgte Børnehjem åbner.

Pressechef i Tivoli Torben Plank siger

”Det giver god mening igen at gøre noget mere for teenagerne og voksne, der vil have et gys i efterårsdagene. Vi forventer vi at få endnu bedre fat i de unge, samtidig med, at vi fortsat holder på de mange børnefamilier. Vi har jo også Dæmonen der har fået en ny VR (virtual reality) dimension, hvor der er fart på mens man ser film med knap 80 km i timen samt i de mange loops. Vi satser også på, at vi får en betragtelig del af det stigende antal turister kommer forbi København i efteråret””.

Halloween-sæsonen byder desuden blandt andet på kåring af landets største græskar lørdag 14. oktober, zombie-parade lørdag 28. oktober og Rasmus Klump Shows.

Publiceret: 11. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Egedal

ANNONCER
Se flere