Modelfoto: Adobe Stock.

Flere indbrud: Boliger i Jyllinge fik ubudne gæster

Politiet har modtaget en stribe anmeldelser om indbrud i weekenden

Jyllinge Der har været ubudne gæster i flere villaer i Jyllinge i weekenden.

I Midt- og Vestsjællands Politi oplyser man mandag formiddag om tre anmeldelser fra fredag til søndag.

Fredag ved 16.30-tiden på Fasanvænget blev et vindue til et soveværelse opbrudt, og nogen har gennemrodet skuffer og skabe. Det er uklart, om der er stjålet noget.

Lørdag ved 12.15-tiden på Spurvevej har nogen også været rundt i hele huset, og alt er gennemrodet. Her er der stjålet kontanter og en tablet, og derudover har politiet endnu ikke det samlede overblik.

Søndag klokken 14 på Gondolvej er vinduet til badeværelset blevet opbrudt. Der var færden i hele huset, og skuffer og skabe var gennemrodet. Heller ikke her er der endnu noget overblik over stjålne genstande, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

due

Publiceret 11 November 2019 09:10