Udover at besøge sundhedscentret var ministeren også forbi Egedal Kommunes 'Familiehus', der er et midlertidigt botilbud til børn, unge og familier med udfordringer. Pressefoto

Sophie Løhde (V) er valgt i Egedalkredsen og er begejstret over, at kommunens borgere endelig kan blive koblet direkte på Frederikssundmotorvejen, der er med i regeringen og DF's infrastrukturplan. Pressefoto

Løhde jubler over aftale

Regeringen har netop præsenteret en ny trafikaftale, som bl.a. betyder, at Frederikssundsmotorvejen bliver færdiggjort.

Det er innovationsminister Sophie Løhde rigtig glad for, og hun har følgende kommentar til aftalen:

"Det er en historisk dag for Nordsjælland. Ligeså længe jeg har været med i politik, er der blevet talt om behovet for at færdiggøre Frederikssundsmotorvejen, uden at der for alvor er blevet handlet. Nu sker endelig noget, og det er jeg som lokalt folketingsmedlem i Nordsjælland naturligvis ovenud tilfreds med. Jeg jubler i dag," lyder det fra Sophie Løhde.

Ifølge hende er projeket blevet forbigået ved tidligere trafikaftaler:

"Og det har været utrolig frustrerende. Derfor er jeg også jublende lykkelig over, at vi nu har en regering, som rent faktisk gør noget ved trafikproblemerne i Nordsjælland. Og i modsætning til Socialdemokratiet har vi både pengene og viljen til at gøre det. Mette Fredriksen og hendes partifæller vil hellere bruge penge på en jernbanebro over Vejle Fjord og dermed har de ikke finansiering til at færdiggøre Frederikssundsmotorvejen," hedder det i en pressemeddelelse.

Fakta om Frederikssundsmotorvejens 3. etape fra Tværvej til Frederikssund

    Frederikssundskorridoren er en af de mest trafikerede statsveje i landet, der ikke er udformet som motorvej. De store trafikmængder på Frederikssundsvej medfører i dag udfordringer med at afvikle trafikken i kryds med kødannelser og forsinkelser i myldretiden til følge.

    Folketinget vedtog i 2009 anlægslov for projektet. VVM-undersøgelsen opdateres, hvilket forventes afsluttet ved udgangen af 2020.

    Aftaleparterne er enige om at afsætte 3.431 mio.kr. (2019-pl) til at etablere Frederikssundsmotorvejen. Projektet igangsættes i 2022.

Publiceret 13 March 2019 10:33