Forsamlingshuset i Gundsømagle er mødestedet, når landsbyen skal træffe større beslutninger og holde større arrangementer. (Arkivfoto)

Forsamlingshuset i Gundsømagle er mødestedet, når landsbyen skal træffe større beslutninger og holde større arrangementer. (Arkivfoto)

EU-lobbyister kigger nærmere på Gundsømagle

ZBC's udnævnelse af Gundsømagle som en bæredygtig og velfungerende landsby får nu EU-lobbyister til at kigge forbi i forbindelse med deres seminar i København

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

"Vi er i den grad kommet på Danmarkskortet. Det er herligt."
Sådan siger Lene Barfod fra Gundsømagle Landsbyråd efter meddelelsen om, at en række EU-lobbyister gæster landsbyen på onsdag den 5. december fra klokken 10.00-12.00.
Lobbyisterne er i Danmark i forbindelse med et EU-seminar i København, og hvad er så mere nærliggende end at tage et par timer ud af kalenderen og besøge Gundsømagle, som Zealand Business Connection (ZBC) i en rapport har vurderet til at være en bæredygtig landsby.

Program på trapperne

"Vi er i øjeblikket ved at sammensætte et program, som skal vise dem vores by. På nuværende tidspunkt ved vi, at besøget slutter på Gulddysse Kulturgård. Derudover regner vi med vise kirken og forsamlingshuset," siger Lene Barfod, som glæder sig over landsbyens positive fremtoning.
"Vi viser, at vi er en by i vækst. Det skyldes ikke mindst ZBC's rapport og katog, men vi er også selv en aktiv medspiller og gør meget for byen. Landsbyrådet har blandt andet været med til at bevare biblioteket, ligesom en række andre projekter er sat i søen. Nu får vi igen vist byen frem, og det er en stor cadeau, som vi kan være stolte af," siger Lene Barfod.

Skaber synlighed

Zealand Business Connections valg af Gundsømagle som case i deres 31 sider lange idekatalog har ikke været tilfældig.
"Vi har undersøgt, hvad der kan få en landsby til at trives. Her dukker tre temaer op, nemlig netværksdannelse, erhverv i lokalsamfundet og synlighed. Eksemplerne fra Gundsømagle viser, at indbyggerne, foreningerne og erhverv er gode til at skabe synlighed om fælles tiltag, mærkesager og indsatser. Det giver kendskab til hinanden og er et væsentligt incitament til at samle indbyggerne," lyder det fra ZBC i deres konklusion.

null

Publiceret 03 December 2012 06:30