Magnus elsker sin fleksitrack bane, som han altid laver på samme måde. (Foto: MBS)

Magnus elsker sin fleksitrack bane, som han altid laver på samme måde. (Foto: MBS)

Forældre til 6-årig:

Bliver Magnus klassens klovn?

6-årige mentalt retarderet og spastisk lammet Magnus skal inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse. Det er slet ikke realistisk, mener hans forældre.

Magnus er mentalt retarderet.
Han er født med cerebral parese (spastiske lammelser)
Han kan ikke selv tage tøj på eller tørre sig efter toiletbesøg.
Han er sproligt umoden og svær at forstå - selv for sin familie.
Han er motorisk urolig, har store koncentrationsvanskeligheder og er let at aflede.
Han er 6 år og skal starte i en almindelig klasse og i SFO på Hampelandskolen til august.
"Vi mener slet ikke det er realistisk, og vi synes, det er mod alle hans behov. Vi har det meget skidt med det," siger Anja Steffensen, der er mor til Magnus.
Hun har sammen med Magnus' far, Peter Madsen, fået at vide, at de ikke skal gøre sig de store forhåbninger om, at deres lille dreng mentalt udvikler sig meget mere end svarende til en stor teenager.
De udfordringer Magnus har i hverdagen - kognitivt, kropsligt og socialt - har gjort, at Peter Madsen og Anja Steffensen har ønsket, at Magnus starter i skole i en specialklasse på Lærkeskolen.
Men det ønske får de ikke opfyldt.
I marts kom der brev fra visitationsudvalget i Egedal Kommune, der vurderer "...at Magnus undervisningsbehov kan tilgodeses i en normalklasse på Hampelandskolen med specialpædagoisk bistand i minimum 12-lektioner om ugen."
"Jeg har det skidt, og jeg er meget overrasket over det. Havde jeg haft økonomi til det, så havde jeg holdt Magnus hjemme. Vi snakker om undersøgelse, der viser, at han er over to år bagud i sin udvikling," siger Peter Madsen, som til dagligt arbejder som lærer på en skole i Roskilde Kommune, hvor han er en del af AKT-udvalget (Adfærd, kontakt og trivsel), som blandt andet arbejder med inklusion.
"Jeg synes, det er trist, og det gør mig ondt både som far, men også som fagperson at skal se det. Jeg vil gerne trykke den lærer i hånden, som kan lave inklusion og differentieret undervisning med en elev, der er to år bagud," siger Peter Madsen og forudser, at Magnus på sigt kommer til at arbejde med bøger flere klassetrin under sine klassekamerater.
"Hvordan skal han kunne samarbejde med sine klassekammerater og udveksle meninger og ideer, når de ikke sidder med samme opgaver? hvor er inklusionen? er det inklusion bare at være i klassen?," spørger Peter Madsen, der frygter at inklusionen af Magnus på den lange bane er lig med eksklusion.

Klassens klovn

Og det er ikke kun fagligt, at Peter Madsen og Anja Steffensen kan se en fremtid, hvor Magnus står uden for det store fællesskab. Også socialt er de bange for, at deres lille dreng bliver hægtet af. For selvom Magnus er en god kommunikator og er vedholdende, når han forsøger at forklare noget, så er forældrenes erfaring, at andre børn hurtigt giver op overfor Magnus.
"Vi er bekymret for, at han bliver klassens klovn, eller at han bare sidder for sig selv," siger Anja Steffensen og fortæller, at selv i den specialbørnehave, Magnus går i i dag, skal han ofte guides af en voksen for at kunne lege med de andre børn.
"Socialt er han blevet bedre af at være i et lille trygt miljø, hvor han langsomt har kunnet udvikle grænserne, og hvor han har den støtte, han har brug for," siger Anja Steffensen og kigger hen på Magnus, der sidder i sofaen og ser tegnefilm.
Han er ikke bevidst om den ængstelse, der fylder hans forældre, når de tænker på hans skolefremtid. Magnus ved endnu ikke noget om, hvor han skal starte i skole, i børnehaven har han blot konstateret:
"Mor og far finder en god skole til mig"
Læs også "Visitationsudvalg: alle børn har ret til inklusion"

Tænk positivt

Den gode skole er ifølge visitationsudvalget Hampelandskolen i Ølstykke med 400 elever. En skole, der ifølge visitationsudvalget, sagtens kan rumme Magnus og hans særlige behov - specielt hvis hans forældre er positivt indstillet.
Ifølge visitationsudvalgets formand er vellykket inklusion meget afhængigt af, om forældrene er positive. Burde I ikke være mere positivt indstillet?
"Vi er begge to for inklusion, men vi mener bare ikke det her udspil er inklusion. Det er jo ikke inklusion at være i nogle rammer, der er alt for store. Så jo, vi er da for inklusion, men det skal være i de rammer barnet kan være i. Og der skal afsættes ressourcer til det. Det vi havde håbet på var, at man kunne give ham et tilbud i et par år i en lille gruppe, og så kunne det være, han kunne bryde koden til, hvad er det at gå i skole. hvad er det for nogle opgaver, og så bagefter være en del af et større fællesskab. Det ville vi syntes, var inklusion," siger Anja Steffensen og suppleres af Peter Madsen:
"Jeg vil gerne klart understrege, at jeg er for inklusion, for det er jeg. Tanken er rigtig god, og der er rigtig mange, der kan få gavn af det. Men dem, der har gavn af det, det er dem, der figurerer lige på vippen i forvejen. Dem, der ikke ligger der, de har så mange nederlag i bagagen, og de har nogle ting, de skal styrkes i, før de kan inkluderes, og det gør man altså ikke i et stort miljø."
Positivt indstillet eller ej, så skal 6-årige Magnus Dahl Madsen 1. august starte i SFO og 0. klasse på Hampelandskolen i Ølstykke.

Psykologens anbefalinger

Psykolog i Egedal Kommune, Kirsten Heering kommer her med sine anbefalinger angående Magnus?s skolegang - det som chefpsykolog i Egedal Kommune kalder for en ?recept? (læs side 4). Kirsten Heering understreger, at Magnus fra skolestart har behov for specialundervisning i et meget støttende, skærmende og struktureret undervisningsmiljø. Hun anbefaler derfor, at Magnus fra skolestart har behov for:
-Indretning af hensigtsmæssig arbejdsplads, evt. via vejledning fra ergo-/fysioterapeut i forhold til hans højresidige spasticitet.
-Roligt undervisningsmiljø med få børn, idet Magnus ?smittes? af uro omkring sig, men også er meget let afledelig på grund af indre impulser.
-At specialundervisningen tilrettelægges med opmærksomhed på Magnus store vanskeligheder med at koncentrere sig og med at holde fokus.
-Fysisk og praktisk hjælp til af- og påklædning, skubbe stolen ind og lignende ved idræt, i klassen, i frikvarterer, samt på ture.
-Generel opmærksomhed på, at han på grund af sin cerebrale parese udtrættes meget hurtigere end jævnaldrende. Magnus har derfor brug for pauser i løbet af undervisningstiden.
-Tydelig struktur og overskuelighed i undervisningen, samt god tid til at udføre opgaver.
-Hjælp til at skabe sig overblik via visuel støtte i form af boardmaker.
-Forberedelse ved skift og nye situationer.
-Massiv guidning og positivt opmuntring, så han ikke flakser ukonstruktivt og forstyrrende rundt.
-At blive støttet og skubbet blidt i undervisningen, uden at blive presset til usikkerhed.
-Sprogligstimulering og -træning via vejledning fra talepædagog.
-Skærpet opmærksomhed på, at han ikke bliver mobbet både i forhold til sin meget utydelige udtale og i forhold til sin spasticitet.
-Kontinuerlig fysio- og ergoterapeutisk træning.

Publiceret 25 March 2013 05:30