6-årige mentalt retarderet og spastisk lammet Magnus er et af de børn med særlige behov, der skal inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse. (Foto: MBS)

6-årige mentalt retarderet og spastisk lammet Magnus er et af de børn med særlige behov, der skal inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse. (Foto: MBS)

Visitationsudvalg:

Alle børn har ret til inklusion

Lokalavisen har flere gange skrevet om børn med særlige behov, som har oplevet store udfordringer ved at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Her fortæller formand for visitationsudvalget og chefpsykolog om grunden til visiteringerne

Af
Af Mette B. Sørensen

Jonathan, Andreas, Sofie og Magnus.
Lokalavisen har flere gange beskrevet, hvordan børn med særlige udfordringer er blevet inkluderet i en almindelig folkeskoleklasse med store personlige konsekvenser til følge.
Det har primært været børn, der er diagnosticeret som autister, Lokalavisen har skrevet om, men i princippet kan alle børn inkluderes - ingen anbefalingslister fra læger og psykologer eller diagnoser på sygdomme giver nemlig automatisk adgangsbillet til et skole-specialtilbud i Egedal Kommune.
Det fastslår afdelingsleder og formand for visitationsudvalget, Marianne Micheelsen, og chefpsykolog i Egedal Kommune, Bende Rasmussen.
"Udgangspunktet er Salamancaerklæringen, som et den overordnet beslutning om, at så mange børn som muligt skal have et tilbud om at komme i folkeskolen, og så er der Folkeskoleloven, som meget præcist ligger op til, at børn skal inkluderes for at være en del af fællesskabet," siger Bende Rasmussen.
Læs også Forældre til 6-årig: Bliver Magnus klassens klovn?

Diagnose: ingen betydning

Om et barn har fået diagnosticeret sygdomme som autisme, ADHD, mental retardering eller har fysiske handicaps af forskellige slags spiller altså i sig selv ingen rolle for, om barnet begynde i den almindelige folkeskole - det er helhedshistorien om barnet, visitationsudvalget tager dets beslutning udfra.
"Vi får tit fra "børnespyk", det vi kalder for en recept, men vi må jo gå ind og lave vores egen vurdering samlet set med alt, hvad vi ved om barnet. Det er nogle gange et problem, at den lange liste (anbefalingen fra læger/psykologer red.) tager udgangspunkt i alt det, som barnet ikke kan. Vi står tit i den situation, at vi spørger, "hvad har I set, det her barn kan?" Og når så først man begynder at få den fortælling, så kommer verden til at se helt anderledes ud," siger Bende Rasmussen og fortæller, hvordan hun har oplevet af f.eks. mentalt retarderede børn med gode sociale kompetencer er blevet inkluderet i den almindelige folkeskole med succes.
"Den nye udfordring er børn med cerebral parese (spastiske lammelser red.), som også ofte har nogle vidtrækkende fysiske vanskeligheder. Dem integrerer vi jo faktisk også i vid udstrækning," sige hun.
Er der noget, der kan være et springende punkt, så man fra start af siger, at et barn skal visiteres til et specialtilbud?
"Det er jo en helhedsvurdering. Vi har ikke en liste, hvor vi krydser af. Det er en samlet vurdering, hvor vi selvfølgelig kigger hele vejen rundt på både den sociale del, den kognitive del og hele barnets udvikling," siger Bende Rasmussen.

Børn har ret til inklusion

I alt skyder Bende Rasmussen og Marianne Micheelsen på, at visitationsudvalget behandler omkring 30 sager vedrørende ønsker om specialtilbud om året. Og selvom det er blevet sværere at blive tilbudt et specialtilbud i dag end for bare fem år siden, så gætter de to kvinder på, at det i realiteten kun drejer sig om en håndfuld børn, der for et par år siden havde fået et specialtilbud, som i dag i stedet inkluderes i den almene folkeskole.
Og det er en udvikling, som går den rette vej, mener formanden for visitatinsudvalget og chefpsykologen. For dem er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt et barn har ret til et specialtilbud - det er et spørgsmål om, at alle børn har ret til at blive inkluderet i den almene folkeskole og dermed ikke blive ekskluderet fra det store fællesskab.
"Det betyder rigtig meget at blive ekskluderet til et andet miljø, fordi du mister hele kontakten til nærmiljøet," siger Marianne Micheelsen og påpeger, at et specialtilbud ikke nødvendigvis har mere kvalitet end, hvad et barn kan tilbydes i den almene folkeskole.

Ingen skal have fuld støtte

Til forskel fra tidligere, hvor man kunne blive visiteret til støtte i helt ned til 3-5 timer, skal børnene i dag visiteres til minimum 9 timers støtte, hvilket svarer til 12 lektioner. Men på trods af, at et barn kan have store udfordringer - f.eks. fysisk via cerebral parese - er det ikke meningen, at et inkluderet barn, skal have støtte hele tiden.
"Vi ser ikke på om det kan betale sig med støtte eller specialtilbud, men på hvad vi vurdere barnet profittere af, og vi tænker ikke, at der er nogle børn, der skal have fuld støtte. Det er ikke godt for barnet, og det giver ikke nogen mening," siger Marianne Micheelsen og fortæller, at fuld støtte kan være et resultat af pres fra bekymrede forældre.

Behovet “forsvinder”

Og at forældre kan være meget bekymret over, hvordan inklusionen af deres barn kommer til at gå, har Lokalavisen beskrevet flere gange.
Flere forældre har i den forbindelse givet udtryk for, at de ikke forstår, at barnets behov for specielle rammer synes at forsvinde, når barnet går fra at være i et specialtilbud i børnehaven til at skulle inkluderes i den almene folkeskole.
Hvordan kan det være, at et barn kan gå fra at være visiteret til et specialtilbud i børnehaven med nogle helt særlige rammer til at skulle inkluderes i folkeskolen, når barnet så skal starte i skole?
"Der har vi måske ikke været gode nok til at fortælle forældrene, hvad det er vi tænker, når vi sender børnene i specialtilbud i børnehaven. Men det er et forsøg på at se, om man så tidligt som muligt kan få givet de her børn så meget ballast, så de er skoleparate, når de skal starte i skole," siger Marianne Micheelsen og fortsætter:
"Det her med inklusion er jo ikke tænkt som en besparelse som sådan. Selvfølgelig vil man gerne bremse den udvikling, der var i gang, hvor at flere og flere børn blev ekskluderet fra almenskolen, men det er faktisk ikke en spareøvelse, så derfor har vi også valgt at lægge de penge vi sparer ved ikke at sende børnene ud i specialtilbud tilbage i folkeskolen for at kunne udvikle almenområdet og for at sikre, at de børn, der har særlige behov også får den nødvendige støtte."
Ifølge Marianne Micheelsen blev der sidste år tilført 10 millioner kroner til normalområdet og i år regner med man med, at der bliver tilført yderligee 3 milliopner kroner.
Har I noget overblik over, hvornår det er, at inklusionen lykkes?
"Ja, det er der, hvor forældrene er indstillet på at barnet skal inkluderes, og hvor skolen laver et godt tilbud barnets behov. Hvis forældrene er positive, så kan man nå rigtig langt."

Publiceret 25 March 2013 06:00