Husker du 6-årige Magnus, nu skal han gå i skole i en specialklasse i Roskilde. (Foto:MBS)

Husker du 6-årige Magnus, nu skal han gå i skole i en specialklasse i Roskilde. (Foto:MBS)

Retarderet 6-årig tilbudt almindelig skole i en kommune og specialtilbud i nabokommunen

Mentalt retarderet og spastisk lammet Magnus på seks år, har fået tilbudt 9 timers støtte i skolen i Egedal. Nu flytter han til Roskilde, som vil putte ham i en specialklasse

Af
Af Mette B. Sørensen

Som så mange andre børn, skal Magnus på seks år starte i skole til august.
Men Magnus er ikke som børn er flest.
Han er mentalt retarderet, spastisk lammet, har svært ved at koncentrere sig, kan ikke selv tage sit tøj af og på eller tøre sig efter toiletbesøg, og så er det svært at forstå, hvad han siger. Derfor har hans far, Peter Madsen, og mor, Anja Steffensen, kæmpet for at deres søns møde med folkeskolen skal ske via en specialklasse.
Men sådan kommer det ikke til at forholde sig - i hvert fald ikke i Egedal - for her har man tilbudt Magnus 9 timers støtte i en almindelig klasse på Hampelandskolen og ingen støtte i den efterfølgende SFO-tid.
Men da Peter Madsen bor i Roskilde, har han søgt plads til sin søn i et specialtilbud her - og det har han fået.
Magnus er blevet tilbudt en plads i Hedegårdsskolens specialbørnehaveklasse samt i den dertilhørende basisSFO, også for specialbørn.
"Vi er meget glade for Roskildes tilbud, men jeg får også en uretfærdighedsfølelse. Nu er vi jo skilt, og havde muligheden for at søge plads i Roskilde, men hvad nu, hvis vi ikke havde været skilt. Så skulle Magnus død og pine inkluderes," siger Anja Steffensen og fortsætter:
"Jeg synes systemet fejler, Jeg kan godt forstå regeringens strategi om, at mange skal inkluderes, der har nok også været mange, der har siddet fast i et specialtilbud for længe, og det skal der gøres noget ved. Men jeg synes, det her er hardcore. Og så tænker jeg, hvorfor skulle Magnus igennem alt det her med udredning på Hillerød Børnepsykiatrisk afdeling, samtaler med psykologer og alt muligt andet? Det giver jo ingen mening. Hvorfor bruge samfundets penge, når man alligvel ikke lytter?"
Sammen med Peter Madsen har hun haft klaget over Egedal Kommunes visitering til Det Sociale Nævn. Her fandt man dog ingen grund til at ændre kommunens afgørelse.
Men Anja Steffensen understrger, at der ikke er en eneste af de mennesker, der har taget beslutningen om Magnus' skolegang, som rent faktisk har mødt ham.
"De, der rent faktisk har set ham, har jo anbefalet noget andet," siger hun.

Håber på inklusion

Selvom Anja Steffensen og Peter Madsen har kæmpet for, at deres lille drenge ikke skal inkluderes i en almindelig folkeskole i børnehaveklassen, håber de begge på, at han senere kan blive elev i en almindelig klasse.
"Vi håber da på, at han med tiden kan blive inkluderet, det tror vi også er realistisk, når han får den rolige start, og vi som voksne kan finde frem til, hvordan Magnus lærer," siger Anja Steffensen og fortsætter:
"Vi håber selvfølgelig også på, at han selv bryder koden til det med at lære, og så håber vi, at han får nogle gode, ligestillede venner, så han ikke hele tiden behøver at stå på tæer for at være med."
Men hvis I gerne vil have Magnus inkluderet, hvorfor så ikke blive i Egedal og inkluderer ham fra starten af?
"Fordi Magnus er et barn, der har vist, at han nemt kan blive presset, og så reagerer han ved at give op på forhånd, derfor synes vi, det er vigtigt at give ham en rolig og positiv start. Og så er det jo ikke fastlagt endnu, hvor meget Magnus kan lære. Det eneste, der ligger helt fast er, at han har store koncentrations- og indlæringsvanskeligheder."

Gav det rigtige tilbud

Skolechef i Egedal Kommune Egon Agerlin vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger:
"Jeg hæfter mig ved, at Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har givet Egedal Kommune medhold i, at den pågældende elev udmærket kan inkluderes i den normale undervisning med den nødvendige specialpædagogisk støtte," og han siger videre:
"Generelt mener vi, at det som udgangspunkt er bedst for børn at være en del af et fællesskab med andre børn i den lokale folkeskole. Men det kan selvfølgelig være nødvendigt med specialpædagogisk støtte i klassen, der tilrettelægges individuelt efter den enkelte elevs behov. Og der skal naturligvis også være den nødvendige støtte i skolefritidsordningen."

Flytter fra kommunen

Selvom Magnus nu har fået det skoletilbud, som hans forældre håbede på, er der dog langt fra sat punktum i sagen endnu.
"For mig betyder det her, at jeg bliver nødt til at sælge mit hus, så jeg kan flytte tættere på Magnus og være en del af hans nærmiljø. Jeg synes, det er en omfattende konsekvens, og hele den her proces har taget så hårdt på os," siger Anja Steffensen og pointerer samtidig:
"Men jeg synes, det er fantastisk, at der nu bliver lyttet til os."
 

Psykologens anbefaling

Kirsten Heering, psykolog i Egedal Kommune skrev i sin udredning om Magnus' skolegang blandt andet, at Magnus fra skolestart har behov for specialundervisning i et meget støttende, skærmende og struktureret undervisningsmiljø. Hun anbefaler derfor, at Magnus fra skolestart har behov for:
-Indretning af hensigtsmæssig arbejdsplads, evt. via vejledning fra ergo-/fysioterapeut i forhold til hans højresidige spasticitet.
-Roligt undervisningsmiljø med få børn, idet Magnus "smittes" af uro omkring sig, men også er meget let afledelig på grund af indre impulser.
-At specialundervisningen tilrettelægges med opmærksomhed på Magnus store vanskeligheder med at koncentrere sig og med at holde fokus.
-Fysisk og praktisk hjælp til af- og påklædning, skubbe stolen ind og lignende ved idræt, i klassen, i frikvarterer, samt på ture.
-Generel opmærksomhed på, at han på grund af sin cerebrale parese udtrættes meget hurtigere end jævnaldrende. Magnus har derfor brug for pauser i løbet af undervisningstiden.
-Tydelig struktur og overskuelighed i undervisningen, samt god tid til at udføre opgaver.
-Hjælp til at skabe sig overblik via visuel støtte i form af boardmaker.-Forberedelse ved skift og nye situationer.
-Massiv guidning og positivt opmuntring, så han ikke flakser ukonstruktivt og forstyrrende rundt.
-At blive støttet og skubbet blidt i undervisningen, uden at blive presset til usikkerhed. -Sprogligstimulering og -træning via vejledning fra talepædagog.
-Skærpet opmærksomhed på, at han ikke bliver mobbet både i forhold til sin meget utydelige udtale og i forhold til sin spasticitet.
-Kontinuerlig fysio- og ergoterapeutisk træning.

Publiceret 16 July 2013 06:00