simple math formula on chalkboard

simple math formula on chalkboard

Undersøgelse:

Inklusion har svære kår i Egedal

Ny spørgeskemaundersøgelse dokumenterer, at lærerne i Egedal kommune har svært ved at få inklusion af børn med særlige behov til at lykkes

Egedal ”Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler.” Sådan beskrives reglerne om inklusion i folkeskolen på undervisningsministeriets hjemmeside. I Egedal Kommune er de inkluderende fællesskaber oppe mod hårde odds. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som 232 af kommunens 480 lærere og børnehaveklasseledere netop har svaret på.

Ikke nok støtte til børnene

I Egedal Kommune føler lærere og børnehaveklasseledere sig ikke godt nok uddannet til at håndtere opgaven, mange elever ikke får de nødvendige støttetimer, og den ekstra dokumentation og mødeaktivitet med bl.a. forældre og psykologer, som inklusionen kræver, går fra andet arbejde. Hele 90 pct. af lærerne svarer, at der er elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer i deres klasser, og over halvdelen af børnehaveklasselederne siger, at de har elever, der var visiteret til støtte i børnehaven, men som nu ikke får støtte. 162 af lærerne og børnehaveklasselederne har elever i klasserne, som ikke får den støtte, de har brug for, og 159 oplever, at de har elever med så forskellige behov, at støtten ikke kan dække behovet. Yderligere sker det ikke sjældent, at støttetimerne bruges til f.eks. vikardækning. 131 svarer, at de ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i almenundervisningen.

Tæt på bunden

”Lederne gør, hvad de kan under svære rammebetingelser, og lærere og børnehaveklasseledere arbejder hårdt på at få inklusionen til at lykkes. Engagementet kommer bl.a. til udtryk i de mange kommentarer, som de supplerer deres svar med,” siger Steen Madsen fra Egedal Lærerkreds. Et par af udsagnene fra lærerne lyder sådan: ”Tilstandene for elever med særlige behov er tæt på at nå bunden,” og ”Der er ikke nok mulighed for at skærme elever, der blot vil gå i skole og passe undervisningen. Der mangler hænder, aflastning eller fysiske muligheder, for at det kan lykkes altid.”

Fokus på inklusion

Debatten om skolereformen flyttede ifølge Steen Madsen fokus fra Loven om inklusion, som stammer fra foråret 2012. Men lærerkredsen vil nu gøre kommunens politikere og administration opmærksom på, at problemet med inklusion stadig eksisterer i Egedal. ”Vi advarede fra start om, at inklusion ville blive en spareøvelse. Vi har svært ved at se, at der findes ressourcer til inklusion: Vi får færre støttetimer, der er afskedigelser i flyverkorpset med særlig ekspertise indenfor inklusion, inklusionsvejledere i kommunen er sparet væk og fra sommer sker der en yderligere reduktion af hold- og deletimer,” siger Steen Madsen. Han suppleres af sin kollega, Thomas Ipsen: ”En ekspertgruppe under undervisningsministeriet anbefaler større tydelighed i forhold til, hvad den enkelte skole har af ressourcer og strategier for at skabe bedre inklusion. I vores undersøgelse svarer 70 pct. af lærerne, at de ikke kender til skolens strategi på området.” Undersøgelsen skal ifølge Egedal Lærerkreds indgå i et samlet billede af inklusionen på landsplan. ”Ærgerligt at høre” Formand for Børne- og Skoleudvalget, Carina Buurskov (V) synes, det er ærgerligt at høre, at de ansatte ser så sort på resultatet af inklusion i kommunens skoler. ”Det er rigtig ærgerligt at høre, for vi har faktisk investeret meget i at give den inklusionsuddannelse, som lærerne efterspurgte, og resultatet af undersøgelsen får mig til at tænke, om den uddannelse har haft den effekt, som vi havde håbet på. Samtidig vil jeg sige, at det er svært, når pengene ikke længere følger eleven. Når vi inkluderer en elev, ryger pengene jo til hele skolevæsenet og ikke til den enkelte elev eller skole, og det har jeg mine bekymringer om.” Carina Buurskov synes, det er vigtigt med input fra dem, der oplever inklusion i hverdagen, men hun understreger, at det er svært at kommentere på undersøgelse, som hun ikke har set. Hun skal til lærerkredsens generalforsamling d. 23. marts, og ser frem få en dialog.

Publiceret 14 March 2017 00:00