En mistænkelig mand og tyveri af fire sommerdæk har fundet vej til politiets døgnrapport.

En mistænkelig mand og tyveri af fire sommerdæk har fundet vej til politiets døgnrapport.

Seneste nyt fra politiet: Mistænkelig mand filmede huse i Stenløse og kvinde stjal sommerdæk

En udenlandsk mand blev søndag eftermiddag taget i at filme huse på Bygvænget. Et andet sted i kommunen tog en kvinde flugten med fire sommerdæk

Af
Kenneth Tanzer

Om det var arkitekturen, haveanlægget eller noget helt tredje, som tiltrak sig interesse hos en mand, der søndag eftermiddag kl. 14.35 stod og filmede ind mod nogle huse på Bygvænget, må stå hen i det uvisse.

Men sikkert var det, at den filmende mand vakte så megen mistanke, at en borger kontaktede Nordsjællands Politi. Manden beskrives som udenlandsk af udseende, 30-35 år, 185 cm høj almindelig af bygning, kronraget eller skaldet. Han havde meget blå øjne og var iført grågrøn vinterjakke, baggy cowboybukser og grå Adidas kondisko.

Et andet sted i Stenløse, nemlig på Skovvangsvej, blev fire sommerdæk stjålet fra en indkørsel.

Tyveriet er sket fredag mellem kl. 12.38 og 12.43 og blev anmeldt søndag klokken 14.30.

Kvinde stjal dæk

"På videoovervågningen fra stedet kan man en bil bakke ind på adressen, hvorefter en kvinde stiger ud af bilen og går op til hoveddøren for at tjekke om nogen er hjemme. Kort efter tager hun alle fire bildæk og lægger dem på bilens bagsæde, inden hun kører væk," lyder det fra Nordsjællands Politi.

Kvinden beskrives som 25-32 år, ca. 1,75 høj, almindelig af bygning med langt mørkeblondt hår med lyse stribe. Hun var iført en grå-grøn jakke med pels på kanten af hætten.

Publiceret 10 December 2018 11:35