Venstres Sopfie Løhde blev den helt store stemmesluger i Egedal-kredsen med 3.662 personlige stemmer. I Egedal alene scorede hun 2.328 stemmer.

Venstres Sopfie Løhde blev den helt store stemmesluger i Egedal-kredsen med 3.662 personlige stemmer. I Egedal alene scorede hun 2.328 stemmer.

Sophie Løhde blev kreds-topscorer, Trads floppede og Mortensen manglede sølle 539 stemmer

Folketingsvalget bød på glæde og skuffelse for de lokale kandidater

Af
Kenneth Tanzer

Nogle kunne juble og skåle over en plads i Folketinget, mens andre nordsjællandske kandidater med måtte konstatere, at vælgerne ikke belønnede dem med en plads på "Borgen".

Venstre-politikeren Sophie Løhde, der var opstillet i Egedal-kredsen, hører til den første kategori.

Hun satte med andre ord konkurrenterne til vægs og blev en klokkeklar kreds-topscorer med 3.662 personlige stemmer - alene i Egedal Kommune scorede hun 2.328 personlige stemmer.

I alt satte 11.637 vælgere deres kryds ved Sophie Løhde, der altså snuppede det ene af Venstres tre mandater i Nordsjælland. De to andre gik til Hans Andersen og Claus Hjort Frederiksen.

Skuffet og ked af det

Mens der var høj cigarføring hos Sophie Løhde, så var der omvendt stor ærgrelse hos Egedals radikale byrådsmedlem Rikke Mortensen. Hendes parti fik godt nok et fornemt valg og gik fra ét til to mandater i Nordsjælland, men de to pladser endte med at gå til Martin Lidegaard og Kristian Hegaard.

Rikke Mortensen endte med at få 1406 personlige stemmer. Det var dog ikke nok til at vippe Kristian Hegaard af pinden og booke en plads i Folketinget.

Rikke Mortensen endte med at få 1406 personlige stemmer. Det var dog ikke nok til at vippe Kristian Hegaard af pinden og booke en plads i Folketinget.

"Jeg er selvfølgelig rigtig skuffet og ked af det. Sådan skal det være efter et nederlag. Jeg havde virkelig håbet på at komme ind, for Folketinget har altid været en drøm for mig," siger Rikke Mortensen, der endte med at få 1406 personlige stemmer, hvoraf de 877 blev hentet i Egedal-kredsen.

"Det er første gang, at jeg stillede op til et Folketingsvalg, så på den baggrund er 1406 personlige stemmer meget flot. Jeg har en partikollega fra en anden kreds, der blot fik 363 stemmer, så jeg skal være tilfreds, men selvfølgelig er det ærgerligt, at jeg lige manglede de der 539 stemmer," siger Rikke Mortensen.

Trods skuffelsen, så regner hun med at give Folketinget en ny chance om fire år.

Hektisk valgkamp

"Jeg brænder for politik. Jeg har lavet politik i 25 år, og jeg har siddet i Egedal-byråd i otte år. Jeg vil meget gerne tage det næste skridt og komme i Folketinget, hvor man virkelig har mulighed for at præge tingene," siger Rikke Mortensen, der ikke lægger skjul på, at den lange valgkamp har været hård.

"Tempoet i sådan en valgkamp er høj og noget andet i forhold til et kommunalvalg. Der har været mange debatter og mange besøg. Det har været sjovt, men nu glæder jeg mig også til at se mine børn igen," siger Rikke Mortensen.

Hos Socialdemokratiet gik de tre nordsjællandske mandater gik til Nick Hækkerup (fik 11.016 personlige stemmer, red), Rasmus Stoklund og Henrik Møller.

David Trads, kandidat og opstillet i Egedal-kredsen, fik i alt 2779 personlige stemmer. 1.552 af stemmerne hentede han i Egedal-kredsen, men det var langtfra nok til at booke en billet i Folketinget. Den sidste Socialdemokratiske plads i Nordsjælland gik nemlig til Henrik Møller, der i alt fik 4.223 personlige stemmer.

Publiceret 07 June 2019 10:40